Egemosegårdsvej 26, 3210 Vejby
Rækkehus til salg · Vejby · Sag 1920009089
Egemosegårdsvej 26
3210 Vejby · Gribskov Kommune
Om ejendommen
RUMMELIGT OG CHARMERENDE RÆKKEUS TÆT PÅ SMUK NATUR OG STRAND
Overtag nøglerne til en charmerende ejendom med den dejligste, private have, der ligger trygt og roligt i skønne Rågeleje. 142 kvm breder sig bag hoveddøren, mens strand og vand kan nydes bare fem minutters cykeltur væk fra den blinde vej. Her får I et hjem, der præges af ferieidyl, samtidig med at alle hverdagens tilbud venter lige rundt om hjørnet.
En klassisk, rødmuret ejendom fra starten af det forrige århundrede møder jer ved ankomst. Jeres bolig ligger for enden af bebyggelsen, og drømmer I om nogle rammer med sjæl, så vil huset bestemt begejstre. Indenfor kombineres stemningsfulde detaljer med flotte opdateringer - se bare de fine, varme fliser, de elegante franske døre og de rustikke gulve, som giver hjemmet karakter. Stueplan fordeler et køkken med spisestue i forlængelse samt en stue, et hobbyrum, et praktisk bryggers og et nydeligt badeværelse, som tilgås fra entréen. Endnu et badeværelse finder I oppe på førstesalen, hvor der ligeledes er tre gode værelser, I kan indrette jer på.
Fra mange vinkler i huset kan I kigge ud til det smukke udeområde, og udsigten er især flot, som man sidder i stuen. Her er direkte udsyn til alt det grønne, der blomstrer frodigt, ligesom døren åbner ud under åben himmel til haven. Dér kan man nemt forestille sig at sidde med en bog i skyggen, en kop kaffe i en rolig krog eller børn, som leger blandt tætte buske og høje træer. Det bliver simpelthen den dejligste, ugenerede oase, som I nok skal få stor glæde af. Derudover byder matriklen på et rummeligt udhus.
I har kun 400 meter til købmanden samt cykelafstand til både skoler og børnepasning, så hverdagen falder på plads helt af sig selv. Ellers er det den naturskønne, maritime atmosfære, som Rågeleje kendes for. Bare fem minutter i cykelsadlen leder jer ud til stranden med de stribede badehuse, og i nærheden kan I også udforske Heatherhill, hvor lyngklædte bakker, græssende får og fantastiske udsigter over Kattegat venter. Her får I det bedste af den nordsjællandske natur og mindre end en time til København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering