Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Landejendom · Randers SØ · Sag 192SK-238074

Ebbeshøjvej 3, Virring

8960 Randers SØ · Randers Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeLandejendom
Boligareal335 m²
Grund56.530 m²
Værelser7
Opført/ombygget1926/1989
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT!

På Ebbeshøjvej 3 er der dømt landlig idyl for alle pengene med vue mod grønne vidder og endeløse marker – kan det blive meget bedre? Her bliver I de nye ejere af en 56.530 kvadratmeter stor matrikel, mens selve stuehuset rejser sig i to plan fordelt ud på 335 veldisponerede kvadratmeter.

Her bliver I taget med indenfor til et stueplan, der breder sig over en rummelig entré med en smuk spindeltrappe til førstesalen. I forbindelse med entréen ligger badeværelset, som byder på badekar samt separat bruseniche. Derudover tilgår I nemt det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter, mens der også ligger et stort værelse med god skabsplads. Bevæger I jer længere indenfor, nås den store stue med brændeovn og udgang til terrassemiljøet, mens spisestuen ligger i åben forbindelse heraf. Derudover fås endnu et bryggers med opvaskemaskine og gæstetoilet, endnu et soveværelse samt køkken-alrum med fornuftig arbejds- og spiseplads.

Førstesalen tager jer med til en repos med to store værelser på hver side heraf, og som prikken over i’et får I endnu en stue med brændeovn, og herfra kommer den fortryllende udsigt virkelig til sin ret, da de grønne nuancer er overalt og til alle sider. Dette hjem er perfekt til børnefamilien eller det naturelskende par, der samtidig går med en drøm om at have sit eget landbrug. Udvendigt kan I desuden både se frem til en traditionel have med en jævn græsplæne, skønne terrassemiljøer og flotte blomsterbede samt en rummelig indkørsel med dobbelt garage.

Vender I blikket mod de omkringliggende omgivelser, kommer I til at bosætte jer i naturrige omgivelser, mens I nemt tilgår Grenåvej, der tager jer næsten helt til Randers Midtby. For at hverdagen bliver ekstra bekvem, vil børnefamilien nyde godt af, at der er under ti minutters kørsel til skole og daginstitution, mens der inden for samme afstand ligger gode indkøbsmuligheder. Det skal endvidere bemærkes, at der går skolebus ca. 600 meter fra huset og man kan nå Aarhus på ca. 35 minutter.

Skolebus 600 meter fra huset.

Nuværende ejer især været glad for:

- Fantastisk udsigt
- Stilhed
- Plads til udfoldelse
- Rigt dyreliv
- Sjæl og charme
- Mulighederne i huset

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering