Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Græsted · Sag 1920007785

Dønnevældevej 42, 3230 Græsted

3230 Græsted · Gribskov Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal80 m²
Grund891 m²
Værelser3
Opført/ombygget1892/1964
EnergimærkeF

Om ejendommen

SOLGT! HYGGELIG VILLA MED FARVERIG OG FRODIG HAVE

Nu udbyder vi en nydelig villa på 80 kvm, som er perfekt til dig, der drømmer om egen have og skoven som nabo. Du kommer til at bo i gåafstand til Græsted, der har alt til hverdagen og egen togstation, og derudover kan du gå til Græsted Hegn, cykle til Gribskov og køre til Gilleleje Strand på kun ti minutter. En oplagt bolig for solisten, parret eller soloforælderen, der ønsker en rolig base – og den aller skønneste have.

Der første, du møder, når du ankommer til villaen, er den smukke og blomstrende forhave, som afskærmer huset ud mod vejen og giver et dejligt farvespil. Følger du flisestien rundt om huset, så møder du en stor og vestvendt terrasse, der ligger ud til den skønne have. Høje hække og træer afskærmer haven og giver dig et privat og ugeneret uderum med skovfornemmelser. Her er farverige buske, blomsterbede og mange grønne hyggekroge, og på terrassen har du gode chancer for eftermiddags- og aftensol.

Indenfor får du en fin planløsning med soveværelser for oven og fællesrum forneden. På førstesalen ligger to fine værelser, som kan indrettes til soveværelse plus et kontor, et gæsterum eller et børneværelse. I stueplan får du en rummelig entré, et nydeligt køkken, en hyggelig stue samt et brusebadeværelse med vaskemaskine. Dette rum kræver lige den sidste finish, men overordnet fremstår huset pænt og i fin stand. I stuen spreder en brændeovn varme og god stemning, og derudover har alle rum et dejligt lysindfald og kig til grønt.

Beliggenheden giver dig alt til hverdagen og natur tæt på. Du kan gå eller cykle ind til Græsted, hvor der er skole og flere daginstitutioner, dagligvarebutikker og et fint forretningsliv plus bibliotek og en aktiv sportshal. Byen har også egen togstation, og herfra kan du komme til Hillerød på 23 minutter og til København på lidt over en time. I bil er der fine pendlermuligheder til hele Nordsjælland og også Storkøbenhavn, mens naturelskeren kan glæde sig til lange vandreture i Gribskov eller friske dukkerter ved de nordsjællandske strande.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering