Degnejorden 67, Allerslev, 4320 Lejre
Om ejendommen
Velkommen til Degnejorden, et landsbyfællesskab tegnet af LINK Arkitektur lige midt i landsbyen Lejre by.
Det er første gang siden de første beboere rykkede ind, at der nu er en ejerbolig, der har brug for nye beboere.
På Degnejorden 67 får man et halvt dobbelthus med terrasser mod både øst og vest, så man kan nyde både morgenkaffen i solen og et glas vin i solens sidste stråler ved solnedgangen hen over byens kirke. Haven omkring huset er lille af størrelse, men rummer både små frugttræer, bærbuske, vandhul og plads til kæledyr.
Indenfor mødes man af en rummelig entré, hvorfra man føres ind i boligens store stue og køkkenalrum med en imponerende loftshøjde. Fra dette, husets største rum, har man adgang til begge værelser samt badeværelset. I dag fremstår boligen således med to værelser, men der kan nemt inddrages en del af stuen, hvis man ønsker endnu et værelse.
Ud over selve boligen får man adgang til et fællesskab med nyttehavegruppe, madklub, strikke og hækleklub, børnehus, værksted og fælles fejringer af højtider i løbet af året. Her har man frihed til at vælge til, som man ønsker, så intet bliver en pligt.
Fællesskabet er også ofte bare en snak eller et glas vin med naboen eller med beboerne i den lille håndfuld huse i klyngen samt et sted, hvor børn kan lege på de fælles engarealer.
Og lidt praktisk: Boligen er udstyret med sit eget varmesystem, en Comfortzone luft til vand varmepumpe, der varmer huset op gennem gulvvarme i alle rum. Udluftning sker automatisk gennem luftkanaler i husets vinduer, hvilket både sikrer god luftkvalitet og holder boligens energiforbrug nede.
Fokus på bæredygtighed kommer ikke kun til udtryk i driften af boligen, men også i fællesskabet, hvor eksempelvis nyttehavegruppen har fokus på økologisk dyrkning uden brug af spagnum, og madklubben med sine ugentlige fællesspisninger går efter økologiske råvarer.
Alt dette midt i Lejre by i et englandskab, der grænser ned mod åen, og i gåafstand til indkøb og station, hvorfra København kan nås direkte på 37 minutter og Roskilde på blot 7 minutter.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering