CHARMERENDE TRÆVILLA OMGIVET AF SKOV OG SØ
Hvis naturen skal være en fast del af hverdagen, er Bratbjerg et oplagt sted at slå sig ned. Her får I en charmerende trævilla på en stor, ugeneret grund, mens skov, plantage og Bratbjerg Søerne ligger lige uden for døren. Samtidig er ejendommen uden bopælspligt, hvilket giver jer friheden til at benytte huset som både fast bolig eller fritidsbolig efter ønske. Og I behøver ikke gå på kompromis med hverdagens fornødenheder, som alt sammen findes under 2,5 kilometer væk i Tranum.
Boligen er mindst lige så indbydende som beliggenheden. Her er rammerne sat om en charmerende og lys hverdag, hvor loft til kip, et hyggeligt landkøkken og udsigten til de grønne omgivelser skaber en helt særlig atmosfære. Entréen byder velkommen og fordeler boligens to gode værelser, et badeværelse med separat bruseniche samt det skønne køkken-alrum. Det hyggelige landkøkken bliver hurtigt hjemmets naturlige samlingspunkt med sin køkkenø, gode arbejdsforhold og masser af opbevaringsplads. Brændeovnen fuldender den varme stemning, og fra alrummet er der direkte udgang til terrassen, så udelivet let bliver en naturlig forlængelse af boligen.
Udenfor fortsætter de gode rammer. Den sorte træfacade, det røde tag og de hvidrammede vinduer giver huset et klassisk og indbydende udtryk, mens den flisebelagte terrasse smyger sig langs huset mod syd og vest og giver jer mulighed for at følge solen dagen igennem. Den 1.434 kvadratmeter store grund er omkranset af opvokset beplantning, som skaber en privat ramme om udelivet. I haven er der masser af plads til leg, hvor der allerede etableret et bålsted, sauna og en lille køkkenhave.
Bratbjerg er en lille og fredelig enklave af huse, hvor naturen er den røde tråd. Den tidligere grusgrav er i dag forvandlet til Bratbjerg Søerne, et rekreativt naturområde med stier, rigt fugleliv og bålhyttefaciliteter, som hurtigt bliver en naturlig del af hverdagen. Samtidig ligger skole, daginstitution og indkøbsmuligheder blot 2,3 kilometer væk i Tranum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bratbjerg 77, 9460 Brovst
Pris: 595.000 kr.
| Kontakt Kasper Asferg: 30140702
Bratbjerg 77, 9460 Brovst
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.