Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Vordingborg · Sag 1920011348

Bramgåsvej 11

4760 Vordingborg

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal63 m²
Grund1.236 m²
Værelser5
Opført1972

Om ejendommen

SOLGT! PLADS TIL HELE FAMILIEN VED AVNØ FJORD

Tag med til Næs og forelsk jer i det naturskønne sydsjællandske landskab, hvor rammerne er sat for jeres næste mange ferieminder. Smut ned til stranden og start dagen med en frisk dukkert, tag på tur til områdets historiske vartegn og udflugtsmål, og afslut dagen med middag på den store sydvestvendte terrasse. Og fritidshuset? Det emmer af klassisk sommerhuscharme og har plads til hele familien.

Det er et klassisk, sort træhus, der møder jer ved ankomsten til det fredelige sommerhuskvarter. Indenfor træder I ind i entréen, hvorfra der er adgang til et funktionelt badeværelse med separat brus og plads til vaskesøjle samt husets opholdsrum, der folder sig ud på stribe med en hyggelig dagligstue, et køkken-alrum og en større stue med udgang til en dejlig udestue.

Køkkenet er veludstyret med bl.a. opvaskemaskine, brændeovnen spreder varme og hygge, og fra alrummet er der adgang til to værelser.

Hertil kommer et udhus, hvor teenageren kan få sin egen base, eller gæster kan overnatte. Et stort skur giver plads til kreative projekter, haveredskaber eller opbevaring, mens brændet kan finde tør plads i brændeskuret.

Det bliver I glade for, når der skal laves snobrød og varm kakao over bålet ved jeres egen bålplads. Haven breder sig ud til alle sider med plads til både leg og afslapning, og den store sydvestvendte terrasse bliver familiens naturlige samlingspunkt, når frokosten serveres, og sommerdagene skal nydes til sidste solstråle.

Når I ikke nyder de private rammer, er der masser at tage sig til i området. En ti minutters gåtur langs Næs Å leder jer direkte ned til vandet, hvor I kan bade eller fortsætte turen mod Avnø eller Knudshoved Odde, to fantastiske naturområder kendt for henholdsvis sælsafari, fredet natur og gode muligheder for snorkling.

Det praktiske er også på plads med små fem kilometer til nærmeste indkøbsmulighed og et kvarters kørsel til Vordingborgs charmerende byliv. Fortsæt videre mod Møn, Lolland eller Falster, og brug dagen på at udforske Sydhavsøernes storslåede natur, hyggelige kystbyer og udflugtsmål for hele familien.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering