VELINDRETTET RÆKKEHUS PÅ ET TRYGT OG LUKKET VÆNGE
Det er et dejligt rækkehus, der nu står til salg på et lukket vænge i den nordlige del af Korsør, hvor I kommer til at bo med gå- og cykelafstand til både naturen, hverdagen, stationen og bylivet. Her kan I overtage en velindrettet andelsbolig på 106 kvadratmeter med bl.a. tre værelser - et oplagt boligkapitel for såvel parret som børnefamilien.
I får hjemme i en hyggelig bebyggelse, hvor klassiske gulstenshuse folder sig ud over et lukket vænge, der indrammes af både stisystemer, skov og sø. Huset ligger altså fredeligt, mens I samtidig har nem adgang til alt, hvad I skal bruge. Der er kort vej til købmanden, skolen og nærmeste daginstitution, mens I på mindre end ti minutter kan cykle til handelslivet i hjertet af Korsør. En endnu kortere cykeltur tager jer til toget, og I kan også hurtigt koble jer på motorvejen, så det er nemt at pendle.
På adressen bydes I velkommen af en lukket og hyggelig forhave med en overdækket morgenterrasse, og ud mod vejen får I også et udhus til alt det praktiske. Herfra går turen indenfor, hvor I bliver mødt af et pænt og velholdt hjem. Huset er opført i to fulde plan, så I får en god førstesal med regulære, indretningsvenlige rum uden skråvægge.
En veldisponeret planløsning sørger for en fin opdeling mellem samvær og privatliv. På førstesalen finder I således tre værelser, der alle har indbygget skabsplads, og stueetagen bliver dér, hvor I samles. Foruden et pænt badeværelse finder I her et stilrent køkken med videre afsæt til stuen, hvor I kan indrette jer med sofa og spisebord, og hvor terrassedøren skaber en flydende overgang til udelivet i jeres vestvendte baghave. Herude får I et skønt uderum med en fliseterrasse, hvor I kan nyde eftermiddags- og aftensolen med udsigt til høje grønne trækroner.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bragesvej 196, 4220 Korsør
Pris: 886.548 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Bragesvej 196, 4220 Korsør
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.