Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Næstved · Sag 1920008414

Bogensevej 67, 2. tv.

4700 Næstved

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal62 m²
Værelser2
Opført1974
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! SUPER LEJLIGHED MED LÆKKER ALTAN

LYS LEJLIGHED MED SYDVENDT ALTAN I HEGNSPARKEN

Sæt et lykkeligt punktum for boligjagten med nøglerne til denne velholdte toværelses lejlighed i det eftertragtede boligområde, Hegnsparken. Lejligheden finder du øverst under bygningens tag, og den byder på et flot lysindfald, en grøn udsigt og sol ad libitum på altanen - bare tre km fra Næstved bymidte.

Det første, du lægger mærke til, når du træder ind i lejligheden, som fordeler 62 veludnyttede m2, er det smukke lysindfald, der kommer fra de brede vinduespartier i hele boligen. Dernæst vil du nok bemærke, at det er en lejlighed i god stand, du flytter ind i - velholdt med rene linjer og pæne elementer. Du får adgang til samtlige af lejlighedens rum fra entréen: et stort soveværelse, et køkken med alle hårde hvidevarer, et badeværelse og en åben stue. Her i boligen er der god plads til solisten - såvel førstegangskøberen som dig, der ønsker at nedskalere - men også til parret i mange af livets faser.

I stuen kommer der ikke kun lys ind ad de store vinduespartier - det er også oplagt at slå altandøren op, lade frisk luft strømme ind og lade boligens kvadratmeter smelte sammen med området omkring ejendommen. Tilmed er det helt oplagt at indrette den gode altan med et cafésæt eller lignende, for du kommer til at have lyst til at bruge masser af tid herude. Altanen er nemlig sydvendt, hvilket er lig med de bedste solchancer fra morgen til aften. Rundt om ejendommen byder nærområdet på grønne arealer, når du trænger til frisk luft, og derudover er der cykel- og bilparkering på matriklen.

Hegnsparken ligger i den sydlige del af Næstved, ganske attraktivt i et stille område, hvor alt til hverdagen er en gåtur væk. På cyklen kan du komme ind til Næstved midtby på små ti minutter; bylivets mange fornøjelser er altså altid indenfor rækkevidde, hvis det skulle kalde på dig. Endnu tættere på ligger butikkerne i Sct. Jørgens Park, og hvis det er naturoplevelser, du søger, er der også råd for dette - alle de skønneste grønne områder omkring Næstved kan du cykle til på ingen tid.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering