Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Nærum · Sag 1920009580

Bavnestien 2, 2850 Nærum

2850 Nærum · Rudersdal Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal142 m²
Kælderareal50 m²
Grund835 m²
Værelser6
Opført/ombygget1958/1966
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! TRYG OG NEM HVERDAG I GRØNNE OMGIVELSER

Udfold tilværelsen i en velholdt etplansvilla, hvor hverdagen føles let, og omgivelserne emmer af ro. Villaen er placeret i et dejligt område, på en vej hvor der sjældent bliver udbudt til salg. Her bor I tæt på alt det praktiske, og samtidig lige dér, hvor villakvarteret møder naturen og fuglesang erstatter byens summen. Grunden byder på lys samt masser af privatliv. Et hjem, hvor den pladskrævende solist såvel som parret og familien kan finde sig til rette.

Indenfor fordeler de 142 kvadratmeter sig på fem værelser, to badeværelser og en rummelig stue i åben forbindelse med spisekøkkenet. En planløsning, der fungerer uanset om I drømmer om en forældre- og børneafdeling eller ønsker plads til hjemmekontor og hobbyrum, og som får selv de travle morgener til at glide let.

Stuen imponerer med store vinduespartier, der trækker haven helt ind i rummet, og brændeovnen skaber varme og atmosfære som hjemmets naturlige samlingspunkt. Køkkenet er rummeligt og praktisk med god plads til både madlavning og samvær, mens værelserne er regulære og lige til at indrette. Villaen fremstår velholdt og indflytningsklar, men giver jer også mulighed for at sætte jeres eget præg og skabe præcis det hjem, I ønsker.

Hertil kommer en god, anvendelig kælder med to disponible rum, der giver ekstra plads og fuldender komforten. Udenfor omkranser en grøn have det nydelige, hvidpudsede hus med de brune vinduesrammer. Den sydvendte terrasse orienterer sig perfekt mod solen, mens hyggelige kroge byder på god plads til både leg, afslapning og haveprojekter. Bilen får sin plads i den brede indkørsel, og både trailer og cykler står trygt og tørt i carporten.

På en lukket og fredelig vej i et eftertragtet villakvarter får I ro, tryghed og naturen som nærmeste nabo med kun 50 meter til Jægersborg Hegn samt med sti til Vedbæk. For enden af vejen åbner Dyrehaven sig med stier, der fører jer helt til Skodsborg Strandpark og Nivå Bugt – perfekte rammer for gå-, løbe- og cykelture året rundt. Hverdagens behov er lige om hjørnet med skole, daginstitution og indkøb i kvarteret, mens idrætshal og fodboldbane ligger i kort gåafstand. Desuden ligger Nærum Station og Skodsborg Station en kort cykeltur væk og forbinder jer nemt med resten af Storkøbenhavn.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering