Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Ringsted · Sag 1920010708

Barmosevej 9, 4100 Ringsted

4100 Ringsted

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal121 m²
Grund1.116 m²
Værelser4
Opført/ombygget1963/1979
EnergimærkeD

Om ejendommen

solgt! LANDLIG IDYL MED CHARME OG MULIGHEDER

Drømmer I om ro, udsigt til åbne marker og et hjem med sjæl, så skal I tage turen syv kilometer syd for Ringsted. Her venter en charmerende, hvidpudset villa med sprossevinduer og grønmalede rammer, der står smukt placeret midt i det åbne landskab. En bolig med masser af personlighed og gode muligheder for at sætte jeres eget præg.

Inden døre byder huset på en enkel og funktionel planløsning med tre regulære værelser, et badeværelse med separat bruseniche, et køkken og en stue. Boligen fremstår i ældre stand, hvilket giver jer en oplagt mulighed for at opdatere i jeres eget tempo eller gribe projektet an fra bunden og skabe et hjem helt efter egne ønsker. Her kan I tænke nyt og åbne mellem køkken og stue for at etablere et stort, moderne alrum som samlingspunkt - eller måske indrette et ekstra værelse, hvis behovet opstår.

Én ting vil I dog med garanti bevare: De store havedøre, der lader inde og ude smelte sammen. Ja, udenfor fortsætter den gode stemning nemlig på den 1.116 kvm store grund, hvor haven indbyder til både afslapning og aktiviteter. Her kan I indrette hyggelige solkroge, lade flagstangen danne rammen om fødselsdage og sommerfester og skabe plads til både trampolin og leg. Forestil jer, at drivhuset er i fuldt flor med egne grøntsager og blomster, der følger årstidernes skiften. En stor garage fuldender de praktiske rammer og giver god plads til bil, opbevaring og hobby.

Beliggenheden er fredelig og naturskøn med markerne som nærmeste nabo, og her får I ro og luft omkring jer. Nærmeste skole og daginstitution kan nås på cykel, og ellers er der kun en kort køretur til Ringsted, hvor I finder alle hverdagens destinationer samlet i den hyggelige og historiske by samt gode transportmuligheder videre rundt i landet. Kort fortalt: Her får I et hjem, hvor landlig idyl og en velfungerende hverdag går op i en højere enhed.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering