Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Vejle · Sag 1920003076

Apollovej 1, 7100 Vejle

7100 Vejle

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal99 m²
Kælderareal57 m²
Grund744 m²
Værelser4
Opført1966
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! GEDIGEN ETPLANSVILLA MED SKØN UDESTUE OG SOLRIG TERRASSE

Vi har fornøjelsen af at udbyde en indflytningsklar og veldisponeret etplansvilla på en solrig hjørnegrund i Uhrhøj nordvest for Vejle C. Her er plads til parret såvel som børnefamilien, og hverdagen bliver nem og bekvem med skønne udearealer og kort afstand til praktikaliteterne.
 
Det er ikke tilfældigt, at adressen har samme navn som Apollon, der bl.a. beskrives som lysets gud; I får nemlig glæde af en stor træterrasse, der vil være badet i sol dagen lang. Desuden kan I året rundt nyde godt af solens stråler for i forlængelse af stuen er der en dejlig udestue, som peger ud mod haven. På den anden side af huset er der en fliseterrasse, og fra vejen er der en bred indkørsel op til garagen og skuret.
 
Udvendigt byder ejendommen sig til med en flot gulstensfacade, mens vinduerne lader dagslyset strømme indenfor, så de indre rammer fremstår varme og indbydende. Inden døre fordeler en fornuftig planløsning 99 kvadratmeter, og vi begynder i gangen, der har dør ind til tre værelser, et brusebadeværelse, et køkken samt en stor stue. Køkkenet præsenterer sig med mørke, grebsfrie skabs- og skuffelåger samt alt i hårde hvidevarer, mens der i stuen er plads til både sofa og spisebord. Og som en bonus kan I forlænge hjemmet ved at åbne op til udestuen. Afslutningsvis er der 57 bonuskvadratmeter i kælderen, der strækker sig over et brusebadeværelse, et vaskerum samt et disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder.
 
Jeres kommende hjem placerer sig attraktivt i Uhrhøj, og det er en særdeles børnevenlig adresse, for få minutters gang fra bopælen ligger Petersmindeskolen, daginstitution og sportshal. Samtidig er der heller ikke langt til flere indkøbsmuligheder, og ej heller skal I lede længe efter de rekreative områder, da de omkringliggende omgivelser byder på grønne arealer og vandrestier ved Sofienlund. Derudover kan I cykle ind til Vejle Midtby på omtrent et kvarter eller tage bilen derind på syv minutter, hvor I finder en bred vifte af butikker og velrenommerede spisesteder.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering