Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Rækkehus til salg · Nivå · Sag 1920012115

Åtoften 28

2990 Nivå · Fredensborg Kommune

Del bolig

Kontantpris

4.495.000kr.

Ejerudgift 4.184 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeRækkehus
Boligareal135 m²
Grund241 m²
Værelser4
Opført1966
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.4.184 kr.

Om ejendommen

EFTERTRAGTET GÅRDHAVEHUS I GÅAFSTAND FRA ØRESUND

Lad boligjagten tage jer med til den dejlige kystby Nivå, der ligger en kort tog- eller køretur nord for København - og i gåafstand fra Kystbanen kan I nu finde hjem i rammerne af et attraktivt gårdhavehus, der ligger i den populære bebyggelse Åtoften.

Bebyggelsen er tryg og familievenlig, for de mange gårdhavehuse forbindes af lukkede stisystemer, så der er ingen trafik, men derimod grønne fællesarealer og en stor legeplads til børnene. Dertil kommer to parkeringspladser, og jeres hus har en perfekt placering kun få skridt fra den ene, så der er kort vej til matriklen, når I vender hjem med de daglige indkøb. Her i Åtoften hersker et godt naboskab, og det er et sted, hvor børnene trygt løber omkring mellem legekammeraterne.

I overtager et arkitekttegnet 60’er-hus opført i gule mursten og gode materialer. Boligen råder over 135 kvadratmeter i ét plan, som I med maling og moderne opdateringer kan gøre til jeres eget. Pladsen fordeler sig på bl.a. et bryggers, et badeværelse og et ekstra toilet, der ligger i forbindelse med det ene af to værelser, som nemt kan forvandles til tre.

Når I samles, bliver det i rammerne af enten køkken-alrummet eller den rummelige stue, hvor lyset strømmer ind fra syd gennem de store vinduespartier, der kendetegner 60’er-arkitekturen. Mellem de to opholdsrum finder I desuden en dør, der viser vej ud i gårdhaven, som giver jer et helt privat og solrigt uderum til sommerdagene.

Beliggenheden er et kapitel for sig, for Åtoften ligger midt mellem naturen på den ene side og byen på den anden. Bebyggelsen folder sig ud mod engen og ådalen, hvor I kan nyde mange gå- og løbeture - mod den gamle mølle og Nivå Kirke eller ud mod Øresund. I befinder jer nemlig i gåafstand fra badestranden og livet på havnen, og I bliver desuden naboer til det gamle Nivå, hvor I finder alt fra en fin butik og den populære bager Antons til et yogastudie og Nivaagaards Malerisamling. Nivå er en by i en rivende udvikling, og tæt på adressen skyder den nye bymidte op med bl.a. skole, kulturhus og gode indkøbsmuligheder.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering