Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Bolig- og erhverv til salg · Sag 1920012756

Ørnevej 9, 7540 Haderup

7540

Del bolig

Kontantpris

1.245.000kr.

Book fremvisning
BoligtypeBolig- og erhverv
Boligareal119 m²
Opført1988

Om ejendommen

REALISÉR DINE DRØMME OM BOLIG OG ERHVERV PÅ SAMME ADRESSE

Er du på udkig efter den perfekte ejendom til at huse såvel din private bolig som dit pladskrævende erhverv? Så skal du tage til Haderup, i smørhullet mellem Holstebro, Viborg, Skive og Herning, hvor en fin rødstensejendom venter.
 
Ejendommen består af henholdsvis bolig og hal med tilhørende disponible rum. Tager vi først et kig på boligen, består den af en rummelig entré med videre afsæt til badeværelse og køkken-alrum samt trappe til en god hems, der med fordel kan benyttes som soveværelse. Det hele er holdt pænt i en fin blanding af afdæmpede farver og lunt træ, mens ovenlysvinduer sikrer godt lysindfald oppe på hemsen.
 
Hallen er dejlig stor, med højt til loftet og rigelig gulvplads, og der er næsten ikke grænser for, hvad du bruger den til. Måske skal den indrettes som lager eller værksted, måske som showroom, eller måske som noget helt fjerde. Mulighederne bliver kun flere med to gode disponible rum og en hems, ligesom hallen også har sit eget toilet. Et mindre disponibelt rum forbinder hallen og boligen.
 
Ligesom i boligen, er hallens hems udstyret med ovenlysvinduer, og for den behagelige rumfornemmelse er loftet beklædt med lysabsorberende plader i både hal og tilstødende disponible rum.
 
Du og din virksomhed får hjemme i Haderups erhvervskvarter, hvor den lukkede vej munder ud i markudsigt og landidyl. Stemningen er dejlig rolig, og selvom byen er lille, kan den prale af egen SPAR, skole, daginstitution og læge, ligesom flere lokale erhverv er at finde rundt om i byen. Du forbindes nemt og hurtigt til vejnettet, så hvad end du skal til Skive, Viborg, Holstebro eller Herning, kommer du frem på en halv times tid. Og er du mere til offentlig transport, er der blot 700 meter til rutebilstationen, hvorfra busser går ud til alle byerne.
 
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering