Dæmningen 66, 6500 Vojens
Om ejendommen
ETPLANSVILLA MED MARKUDSIGT I EN AKTIV LANDSBY
I det naturskønne landskab mellem Gram og Vojens ligger den lille landsby Nustrup, hvor I nu kan sætte et dejligt punktum for jeres boligjagt. Her udbydes en velindrettet etplansvilla i første parket til markerne, der omgiver det hyggelige landsbysamfund, hvor fællesskabet trives.
Det er nemt at falde til i Nustrup, der er hjemsted for mange børnefamilier, som værdsætter det trygge, det nære og den skønne natur. Byen byder på et rigt foreningsliv med aktiviteter for alle, og man mødes både i hallen, på rideskolen og til de mange sociale arrangementer, som tæller alt fra høstfest til fastelavn. Derudover er der skole og børnehave, og når I har fri, er der fokus på naturen, hvor I kan følge MTB-sporet såvel som vandrestierne, der leder jer ud i landskabet.
Den klassiske 60’er-villa ligger tilbagetrukket på en 1.005 kvadratmeter stor grund. Der er altså have både foran og bagtil, og der er god plads omkring jer. Foruden huset giver grunden også plads til en garage, en carport og en terrasse, og ud mod markerne ligger den grønne baghave, hvor I kan indrette jer med endnu en terrasse, et bålsted eller en lille hyggekrog. Mulighederne er mange.
Herfra kan I bevæge jer indenfor i en bolig på 130 kvadratmeter i ét plan med en lys og venlig atmosfære. I kan starte turen i entréen eller i bryggerset, der har tørskoet adgang fra garagen. Husets ene ende rummer to badeværelser med brus samt tre værelser, der kan forvandles til fire, hvis behovet opstår.
De resterende kvadratmeter er dedikeret til samværet, for i husets modsatte ende ligger køkkenet og en rummelig vinkelstue, der er indrettet med både brændeovn og store vinduespartier, der fylder rummet med dagslys fra syd og vest. De to opholdsrum støder op til hinanden, så også her kan I sætte jeres præg på planløsningen ved at etablere et moderne køkken-alrum, hvis I ønsker det.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering