Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Haslev · Sag 1920012997

Førslev Møllevej 1

4690 Haslev · Faxe Kommune

Del bolig

Kontantpris

2.695.000kr.

Ejerudgift 2.139 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal163 m²
Grund1.330 m²
Værelser9
Opført/ombygget1900/1976
EnergimærkeB
Ejerudgift/md.2.139 kr.

Om ejendommen

LANDLIG CHARME, GRØNNE OMGIVELSER OG PLADS TIL DET HELE

I kan se frem til dejlig landlig charme, kig til åbne marker og masser af plads omkring jer, når I rykker ind i dette fine hus i Førselv uden for Haslev. Her venter 163 kvm i et nydeligt, hvidpudset hus, hvor dannebrogsvinduer og klassiske detaljer giver ejendommen masser af karakter. Og med en stor, grøn have og en ekstra bygning fuld af muligheder er der lagt op til et herligt familieliv i landlige rammer.

Indenfor fortsætter charmen i de pæne og velholdte rum, hvor særligt de to store stuer en suite fortjener lidt ekstra opmærksomhed. I den ene sætter høje paneler et elegant præg på indretningen, mens brændeovnen i den anden sørger for både varme og hyggelig stemning. Her er god plads til at indrette både spiseafdeling og sofahjørne, og videre byder stueplanet på et køkken i delvis åben forbindelse med entréen, så der er lidt ekstra albuerum omkring madlavningen. Hertil kommer et badeværelse, et depot og endnu en entré. På førstesalen fordeler en gang tre værelser og et toilet.

Og så er der den ekstra bygning, som næsten fortjener sit eget lille kapitel. Den er opført i en hyggelig ladestil, der klæder hovedhuset gevaldigt, og rummer både en garage, værksted samt et bryggers og et skur. På førstesalen finder I desuden et kontor, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i rolige rammer.

Udenfor breder haven sig med en stor græsplæne og hæk omkring, så I får jeres eget grønne frirum med plads til både leg og afslapning. Fra stuen kan I træde direkte ud på en sydvendt træterrasse, hvor solen kan nydes dagen igennem, mens den store, vestvendte gårdhave med gode fliseterrasser lokker med lange sommeraftener og de sidste solstråler.

Og så er der beliggenheden, der giver jer det bedste af landlivet uden at sende jer langt væk fra hverdagens bekvemmeligheder. I Førselv er I omgivet af åbne marker og grønne vidder, der giver en dejlig fornemmelse af luft og ro omkring jer. Samtidig er der en børnehave i selve landsbyen, og blot 4,5 km væk venter Haslev med alt det, der får hverdagen til at hænge sammen: skole, daginstitution, idrætshal, indkøbsmuligheder, butikker og togstation, Ringsted er ligeledes tæt på og her har du både bus som kører til Ringsted St. hvor div. togafgange mod Kbh. osv. hurtigt klares - så intet problem i at være pendler.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering