Bertram Knudsens Vej 154, 6000 Kolding
Om ejendommen
INDFLYTNINGSKLART RÆKKEHUS I ÉT OVERSKUELIGT PLAN
Det kan være solisten såvel som parret, eller de studerende der vil del, der falder for dette dejlige rækkehus i den nordlige bydel. I rammerne af et lukket vænge ligger huset, som er lige til at flytte ind i, og her får I 72 velindrettede kvadratmeter, så der er tale om et hjem til jer, som drømmer om en overskuelig bolig i ét plan.
Det oprindelige 70’er-hus er opdateret og moderniseret med nyt køkken, toilet/bad, vinduer/døre og tag, så tilbage står et lyst og indbydende hjem med rene linjer, komfort og minimal vedligeholdelse. I træder direkte ind i en nydelig entré med indbygget skabsplads og loft til kip, og som I bevæger jer rundt i huset, vil I opleve, at alle lofter er ført til kip, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse.
Kvadratmeterne er udnyttet til fulde, så de føles som flere, og I får nogle gode rum, der bliver nemme at indrette. Fra entréen kan I bevæge jer ud på et flot, stilrent badeværelse med bruseniche, og I kan også træde videre ind i det åbne opholdsrum, der forener stue og køkken; her kan samtalen altså flyde frit mellem madlavning og spisebord, og har I gæster, kan de underholdes, mens der lægges sidste hånd på maden.
Planløsningen fuldendes af to fine værelser, hvor dagslyset strømmer ind, og fra det ene værelse kan I gå ud i den sydvendte baghave, som giver jer et herligt uderum til sommerdagene. Haven er - ligesom huset - overskuelig i størrelsen, så den bliver nem at holde, og der bliver således god tid til at nyde de mange soltimer på fliseterrassen. I får desuden et praktisk udhus, og i bunden af haven åbner en låge til et grønt fællesareal.
Til slut kan I glæde jer over beliggenheden i en hyggelig bebyggelse, der byder på alt fra gode parkeringsmuligheder til kort afstand mod hverdagens gøremål. Der er få minutters gang til bussen, og der er under én kilometer til Kolding Storcenter, hvor I både kan handle og shoppe - og ellers er der ikke meget mere end to kilometer til bylivet i hjertet af Kolding. Som prikken over i’et bliver I også naboer til golfbanen og skoven, så byen kan hurtigt skiftes ud med grønne omgivelser.
Er du studerende ligger Hansenberg og Kolding gymnasium lige om hjørnet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering