Drosselvej 12, 4690 Haslev
Om ejendommen
MASSER AF POTENTIALE FOR DET NEMME FAMILIELIV
For enden af en fredelig villavej i aktive Haslev står det gode, trygge og tætte liv så godt som skrevet i stjernerne; alle ingredienser er nemlig til stede i rammerne af denne fine etplansvilla, når det kommer til at trylle et hjem frem med plads og tid til alle. Velkommen til tre gode værelser, en skøn have og en adresse i supernem gåafstand til alle hverdagens stop - det kan kun blive godt.
Er trivsel lig med familietid for jer, håber I måske på at finde en bolig, der gør det nemt for jer at runde supermarkedet, børnehaven og skolen inden for ikke alt for mange minutter, så timerne kan bruges på samvær og hygge i hjemmet. Så kan vi glæde jer med, at Haslev er en by, der gør det nemt at runde hverdagens stop, for de ligger alle sammen i gåafstand fra jeres nye villa, og hvis I har cyklen med, bliver det endnu nemmere at komme til. Byen byder på både flere skoler, flere børnehaver, Midtsjællands Gymnasium, et godt idrætsliv og et væld af forskellige supermarkeder til jeres forskellige behov. Tilmed er der togstation i byen, som gør det muligt for jer at komme ind til bylivet i Næstved på kun et kvarter, mens hovedstaden venter bare 50 minutter væk.
Når tiden kommer til at uddele værelser, er der tre at vælge mellem i den fine, gule etplansvilla, som vi kigger på. Foruden de tre gode værelser med fin skabsplads får I både et karbadeværelse og et WC, et køkken med bryggers i naturlig forlængelse, og så samles allemand i en lys og fin stue. Villaens 129 m2 bærer præg af sit ophav i midten af det 20. århundrede, og der er altså også god mulighed for at bruge hænderne aktivt og give villaen en moderne opdatering.
Charmen er til at tage og føle på, når turen går videre ud i haven; roser kravler op ad de gule mure, haven er tilplantet med veltrimmede buske og en flot holdt græsplæne. I det hele taget er der herude rigtig god plads til både afslapning og leg med mulighed for at trække ind under overdækket på terrassen, når I ønsker ly for regnen eller en smule skygge.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering