Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed til salg · Næstved · Sag 1920012641

H C Andersens Vej 57, st. tv.

4700 Næstved

Del bolig

Kontantpris

1.595.000kr.

Ejerudgift 2.836 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal75 m²
Værelser2
Opført/ombygget1968/2005
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.2.836 kr.

Om ejendommen

DEJLIG 2V’ER MED UDESTUE OG TERRASSE MOD SYDVEST

Lejlighed eller hus? Her får du lidt af begge dele. I det rolige og grønne Lille Næstved venter nemlig 75 veldisponerede kvadratmeter med udestue og en privat, sydvestvendt terrasse. Samtidig tager det under fem minutter at cykle til gågadelivet og caféerne i centrum, så boligen er oplagt til solisten eller parret, der ønsker grønne omgivelser tæt på byen.

Indenfor træder du ind i en rummelig fordelingsgang, hvorfra boligens rum ligger praktisk placeret. Det separate køkken er holdt i et enkelt udtryk med hvide, grebsfrie fronter samt god bord- og skabsplads langs begge sider. Det brede vindue sørger for et godt lysindfald, og her er også fin plads til et spisebord. Soveværelset har en god størrelse og en hel indbygget skabsvæg, der holder styr på garderoben. Badeværelset står flot med lyse fliser, separat bruseniche, væghængt møbel og spejl med integreret lys, og her er desuden plads til en vaskesøjle. Turen går videre ind i stuen, der nemt indrettes med både sofa og spisebord. Blikket trækkes dog hurtigt mod det brede glasparti, for her åbner stuen direkte til udestuen, hvor vinduer fra side til side og god gulvplads giver rum til loungemøbler, cafébord og planter.

Du flytter ind i en klassisk bebyggelse med gode parkeringsmuligheder ud mod vejen. Fra udestuen træder du direkte ud på den flisebelagte, sydvestvendte terrasse, hvor hækken skærmer af på alle sider, og solen følger med fra tidlig eftermiddag til aften. Lige på den anden side af hækken breder det store fællesareal sig ud med plads til både afslapning og middage under åben himmel med vennerne.

Alt det tilsættes en beliggenhed, der er både bynær og naturskøn. Lille Næstved grænser op til Susåen og Herlufsholm Skov, så gåture, kanoture og grønne omgivelser venter tæt på adressen. Samtidig har du både Netto, Rema 1000 og busforbindelser i nærområdet, mens Næstved centrum lokker med gågadeliv, butikker, caféer og spisesteder blot en kort cykeltur væk. På under ti minutter kan du desuden cykle til Næstved St. med direkte togforbindelse mod blandt andet København.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering