Munkensvej 4, 2. th., 2000 Frederiksberg
Ejerlejlighed til salg · Frederiksberg · Sag 1920012639
Munkensvej 4, 2. th.
2000 Frederiksberg
Åbent hus med tilmelding
Fre. d. 18. sep. kl. 14:30-15:30
Om ejendommen
STOR OG DELEVENLIG TOVÆRELSES MED EN LÆKKER ALTAN
De gode oplevelser står i kø på din næste adresse, for her udbydes en toværelses lejlighed, der er både rummelig, velholdt, delevenlig og charmerende, så den lækre altan er blot prikken over i’et. Som det første kan du glæde dig over beliggenheden, for dit nye hjem har det attraktive postnummer, der hedder 2000 Frederiksberg. Her bor du med butikker og flere gode indkøbsmuligheder lige om hjørnet, og du har hjemme midt mellem S-toget ved Fuglebakken St. og metroen, der stopper ved Nuuks Plads. Du kan også gå til fortovscaféerne på Godthåbsvej, og du befinder dig på grænsen til Nørrebro, så du bliver nabo til det stemningsfulde Stefansgadekvarter, der frister med kaffebarer, vinbarer og små specialbutikker. Du flytter ind i en smuk, klassisk ejendom, og den charmerende stil lever videre i lejligheden, som prydes af både plankegulve, fyldningsdøre og flotte stuklofter. Du overtager en toværelses på hele 65 kvadratmeter, så boligen folder sig ud med nogle fine rum, og en god loftshøjde bidrager til en dejlig rumfornemmelse. Den delevenlige planløsning tager sit udgangspunkt i en entré med videre afsæt til samtlige rum: bad, køkken, stue og soveværelse. Du får bl.a. et nydeligt badeværelse med brus og et køkken med plads til alt i hårde hvidevarer. Dertil kommer en skøn stue, hvor du nemt finder plads til både sofa og spisebord, og til slut træder du ind på soveværelset, hvor du kan indrette dig med seng og garderobeløsninger såvel som et hjemmekontor. Det er også fra soveværelset, at du kan bevæge dig ud på altanen, der i sommerhalvåret vil udvide lejligheden med et ekstra opholdsrum. Herude får du det perfekte spot til morgenkaffen, som nydes med fri udsigt over et grønt og hyggeligt gårdmiljø. Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering