Bavnehøjvej 2, Træden, 8740 Brædstrup
Villa til salg · Brædstrup · Sag 1920012591
Bavnehøjvej 2, Træden
8740 Brædstrup · Horsens Kommune
Om ejendommen
VELINDRETTET ETPLANSVILLA I ET HYGGELIGT LANDSBYSAMFUND
I det naturskønne landskab mellem Silkeborg, Skanderborg og Horsens ligger den lille landsby Træden, hvor I nu kan lande boligjagten i fredelige omgivelser. Her udbydes nemlig en velindrettet etplansvilla i første parket til markerne.
På adressen bydes I velkommen af en klassisk 70’er-villa, der ligger i selskab af både et værksted og en stor garage, så der er rigelig plads til bilen såvel som diverse hobbyprojekter. Huset ligger på en 1.085 kvadratmeter stor og solrig hjørnegrund, hvor I kun har naboer til to ud af fire sider, så der er luft omkring jer, og fra grunden kan I nyde et langt kig ud over det bølgende naturlandskab.
Boligen folder sig ud med 158 kvadratmeter fordelt over en god planløsning, og med sine fire værelser kan der nemt blive plads til en børnefamilie. Værelserne ligger i en separat afdeling, hvor I også finder to badeværelser; de har begge brus, og det ene har desuden badekar.
Husets modsatte ende byder blandt andet på et bryggers med videre afsæt til køkkenet, hvor en halvø giver plads til et par barstole. I får således et naturligt samlingspunkt, og der er endnu mere plads til at samles i de tilstødende stuer, hvor I finder en oplagt spiseafdeling og en hyggelig dagligstue med varme fra pejsen.
Stuen fuldendes af store vinduer, der lukker lyset ind, mens terrassedøren skaber en flydende overgang til udelivet under åben himmel. Her træder I udenfor til sol og sommer i jeres sydvestvendte have, der er indrettet med flere terrassemiljøer; heriblandt en solrig fliseterrasse og en overdækket terrasse, hvor I kan sidde under vinrankerne.
Her får I hjemme i de trygge rammer af et aktivt landsbysamfund. I Træden er der fællesskaber og forsamlingshus, og sammen med nabobyen Tønning har Træden også en friskole, en SFO, en børnehave og en idrætsforening - og når I skal handle, kan I tage den korte tur til Brædstrup, der byder på rigtig gode indkøbsmuligheder.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering