Stavnstrupvej 13, 4733 Tappernøje
Villa til salg · Tappernøje · Sag 1920012571
Stavnstrupvej 13
4733 Tappernøje · Næstved Kommune
Om ejendommen
Charmerende og landlig ejendom til børnefamilien
Åbne vidder, gule og grønne marker, ingen naboer og bare stilhed - det er, hvad I køber jer ind på, hvis I beslutter jer for, at det her sted midt ude i den landlige idyl skal hedde “hjem”. Selve boligen råder over 270 kvadratmeter, så der er masser af plads til familien, hvad enten det er dine, mine eller vores børn.
I træder ind i den rummelige entré, hvor der er god plads til årstidernes sko og overtøj, og herefter mødes I af hjemmets hjerterum, der består af en stor stue i åben forbindelse med køkken-alrummet. I kan slænge jer i sofaen, samle jer om spisebordet og røre i gryderne i samme rum; her er køkkenet pænt med masser af skuffe- og skabsplads og ovn i arbejdshøjde, mens der er udkig til det grønne gennem sprossevinduerne. De samme gulvfliser fra entréen og køkkenet går igen ude på det store badeværelse, hvor I finder vaskemaskine og tørretumbler, hele to håndvaske og to brusere. Hjemmets fem værelser fordeler sig desuden på både stueplan og på førstesalen.
Den landlige stemning indfinder sig, fra I parkerer på gårdspladsen. Her står hovedhuset, staldbygningen og et lille hus, der råder over fyrrummet og et disponibelt rum. I staldbygningen får I en række disponible rum, en stald samt et værksted, så pladsen til at udleve forskellige hobbyer, er god. Flaget er hejst i haven, mens bålet er tændt foran shelteret, og solen finder sin vej gennem de høje træer og mange buske. Der er masser af plads til at gå på opdagelse i de små kroge, og der hvor træerne ikke står højt på grunden, ser I ud over markerne og de åbne vidder.
Det er herude på landet, skuldrene sænkes, og stressen bliver mindre. Der er luft, fuglefløjt og natur, alt imens naboer ikke er noget, I skal bekymre jer om. Gå ture i de omkringliggende skove, eller tag en køretur til skønne Præstø. Når hverdagen banker på, ligger den større by Brøderup blot 6 kilometer væk, og her er der både skole, børnehus, foreningsliv og indkøbsmuligheder.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering