Ørslev Gade 66, 4100 Ringsted
Om ejendommen
PLADS TIL LIV, LYS OG LANGE SOMMERAFTENER
Nogle hjem inviterer jer indenfor. Denne villa gør det svært at finde en god grund til at gå igen. Her får I 229 kvm bolig, en grund på 776 kvm og en planløsning med plads til både familieliv, gæster og de stille stunder. Velkommen til.
I Ørslev får I hverdagen tæt på uden at give køb på roen. Dagli’ Brugsen, fodboldbanen og daginstitutionen ligger i gåafstand, mens cyklen nemt kan bringe jer til skov, skole og Stokkermose. Her kan børnene hurtigt få frihed til selv at cykle afsted, mens I samtidig har byens muligheder inden for overskuelig afstand. Det centrale Ringsted ligger blot et kvarters kørsel væk, mens det også er her, at motorvejen nås.
Villaen fremstår indbydende og velholdt med et moderne udtryk, hvor det store køkken-alrum fungerer som boligens naturlige samlingspunkt. Her flyder køkken, spiseplads og opholdsarealer sammen i ét lyst rum, mens de store vinduespartier skaber en fin forbindelse til haven. Fra alrummet er der direkte adgang til den store træterrasse, der bliver en oplagt forlængelse af boligen, når vejret inviterer til udeliv.
Stuen giver god plads til afslapning, og det markante sorte vægparti med indbygget pejs og tv tilfører rummet karakter. Stueplan afrundes med et flot og rummeligt bryggers. Boligen rummer desuden tre værelser, to badeværelser og gode disponible arealer på førstesalen, hvorfra der også er adgang til en altan. Planløsningen tildeler jer gode muligheder for at indrette hjemmet efter familiens behov.
Udenfor fortsætter de gode rammer. Den 776 kvm store grund byder på en grøn have med græs, beplantning og afskærmede hække. Den store træterrasse bliver et naturligt samlingspunkt for sommerens måltider, grill og lange aftener, mens haven giver plads til både leg, afslapning og egne projekter. Med terrassen og opholdsmuligheder er der gode chancer for at finde både sol og læ.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering