Donsvej 38, 6052 Viuf
Om ejendommen
PLADS TIL FAMILIE-, HOBBY- OG HAVELIV TÆT PÅ BYEN
Sæt jeres eget præg, og give drømmene plads i denne 156 kvm villa, der får selskab af nogle store, mulighedsrige udhuse og en 4.934 kvm grund. Inden for ganske få kilometer finder I både daginstitutioner, skoler, indkøbsmuligheder og idrætsaktiviteter, ligesom boligen ligger godt i forhold til Trekantområdet med bare et kvarter til Kolding samt cirka 20 minutter til Vejle og Fredericia.
Kunne du godt tænke dig at have de helt rigtige rammer til dit eget værksted og ekstra opbevaring, mens din bedre halvdel ønsker sig gildesal og atelier? Uanset hvad, så er udgangspunktet ideelt på jeres nye matrikel, som råder over flere store udhuse, hvor pladsen også kan bruges til bilparkering, hobbyrum og meget andet. Sæt det i stand, som I vil, og gør de mange visioner til virkelighed.
Høje træer blomstrer omkring huset, og med mange udendørs kvadratmeter ved hånden kan der ligeledes skabes alt fra køkkenhaver til gårdmiljø, terrasser og indbydende kroge, ligesom I også kan gøre klar til, at børnene kan nyde udelivet.
Selve huset præsenterer sig klassisk med gule mursten, rødmalet gavl og vinduespartier samt kvist på taget. Der er fem værelser, hvoraf tre samles på førstesalen, og etagen åbner ud til en altan. Indretningen byder desuden på hele fire badeværelser, hvor to er integreret i hvert sit værelse. Især det ene badeværelse er stort og kan også tilgås via et bryggers med egen indgang til boligen. Et køkken-alrum med tilstødende stue samt en rummelig entré fuldender indretningen.
Det tager kun få minutter at køre børnene i skole, til dagtilbud og fritidsaktiviteter, og lige så let bliver det at klare de ugentlige indkøb. Ellers er der heller ikke andet end et kvarters kørsel til Kolding, mens cirka fem minutter mere bag rattet baner vejen til både Vejle og Fredericia. Derudover kan I let koble jer på motorvejsnettet, hvis turen går længere væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering