Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Melby · Sag 1920009658

Lindebjergvænget 10

3370 Melby · Halsnæs Kommune

Del bolig

Kontantpris

4.695.000kr.

Ejerudgift 3.551 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal246 m²
Grund897 m²
Værelser6
Opført1890
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.3.551 kr.

Om ejendommen

IDYLLISKE RAMMER OM FAMILIELIVET

Vi har glædet os til at præsentere denne historiske villa, og I kan godt glæde jer til at se nærmere på den. Med kærlige hænder er huset ført ind i nutiden med sjælen intakt, så hele familien kan rykke ind og nyde fra dag ét. Lindebjerggaard byder på intet mindre end 246 lyse og indbydende kvadratmeter, en solrig og grøn have med dejlige uderum og masser af plads. Alt sammen midt i Melbys rolige rammer med hverdagen tæt på og strand, skov og store naturoplevelser lige i nærheden.

Allerede ved ankomst viser huset sin karakter. Den klassiske gulstensfacade får et elegant præg af den hvide sokkel, de markante, hvide hjørnedetaljer og de fine dannebrogsvinduer, mens de karakteristiske gavle understreger villaens herskabelige udtryk. Rundt om huset breder den grønne og overskuelige have sig med en flot, velpasset forhave og gode rammer om udelivet. Mod syd får I en stor, overdækket terrasse, mens endnu en terrasse mod øst giver mulighed for at finde en plads i solen på flere tidspunkter af dagen. En stor garage fuldender de praktiske rammer.

Indenfor fortsætter den charmerende stil i lyse, indbydende omgivelser, der er lige til at flytte ind i. Stueplan byder velkommen i en hall med adgang til et brusebadeværelse og videre til to dejlige stuer, hvorfra dørene kan slås op til terrassen. Hertil kommer et elegant køkken med en entre i forlængelse samt et værelse med adgang til et bryggers. Førstesalen byder på yderligere tre værelser og et stort badeværelse med både spabad og bruseniche.

Beliggenheden sætter prikken over i'et med en placering på en fredelig, lukket vej i Melby, hvorfra I kan gå til byens skole, daginstitution, idrætshal og station. Indkøbene klares i Asserbo eller Liseleje, og sidstnævnte lokker desuden med sin dejlige sandstrand blot ca. 2,5 kilometer fra adressen. Området inviterer til både små hverdagsudflugter og skønne weekendoplevelser i naturen, hvad enten turen går til det kuperede landskab omkring Asserbo Slotsruin, Tisvilde Hegn, Melby Overdrev eller den stemningsfulde Troldeskov.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering