Ringstedvej 191, 4173 Fjenneslev
Rækkehus til salg · Fjenneslev · Sag 1920012460
Ringstedvej 191
4173 Fjenneslev · Sorø Kommune
Om ejendommen
CHARMERENDE HUS MED MULIGHEDER LIDT UDEN FOR BYEN
Drømmer I om et sted, hvor sjæl og charme ligger i første række til åbne vidder? Så er det måske denne ejendom, I skal kaste jeres kærlighed på. Her er ideelle betingelser for at sætte sit eget præg og bruge tiden på rolige stunder i haven og diverse hobbyprojekter på egen matrikel. Og når hverdagen kalder, er der kort vej til både Sorø, Ringsted og motorvejen, ligesom naturen venter i flere retninger.
Kunne I godt tænke jer at finpudse murermestercharmen og opdatere de oprindelige træk med moderne opdateringer, så får I det perfekte udgangspunkt. Klassisk arkitektur, fine detaljer i murværket og røde sten møder jer ved ankomst, og bag døren udfoldes en indretning, som I kan gøre til helt jeres egen. Der er køkken, stue og spisestue i åben forbindelse, hvilket danner rammen om nogle leverum, som samler. Etagen byder også på karbadeværelse og bryggers, mens førstesalen supplerer med tre værelser.
Træer og buske skaber en grøn ramme om haven, der har en overskuelig størrelse, som giver plads til drivhus, urtebede og et legehus til børnene. Trænger I til en rolig stund, kan I desuden tage plads på terrassen, der er lukket til flere sider, så I kan slappe af i læfulde omgivelser. Har I en håndværker gemt i maven, er der også gode muligheder for at sysle med værktøj og projekter hjemme på adressen.
Det kræver bare syv minutters kørsel eller en bustur at køre til Sorø, som forener hyggeligt handelsliv, skøn natur og en rig historie, ligesom I her finder alle hverdagens bekvemmeligheder. Byen rummer både skoletilbud, børnepasning og dagligvareforretninger, og I skal derfor ikke langt væk, når de praktiske gøremål skal klares. Der er også kun i omegnen af 20 minutter med bil eller bus til Ringsted, og I kommer nemt endnu mere vidt omkring ved at flette ind på E20.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering