Slettevej 63, 4160 Herlufmagle
Andelsbolig til salg · Herlufmagle · Sag 1920012198
Slettevej 63
4160 Herlufmagle · Næstved Kommune
Om ejendommen
FINT OG OVERSKUELIGT ENDERÆKKEHUS I ÉT PLAN
Det kan være solisten eller parret, unge såvel som ældre, der falder for dette dejlige enderækkehus i hyggelige Gelsted. Huset er til jer, som drømmer om et overskueligt hjem i ét plan, der samtidig har selskab af en dejlig have, som er nem at holde.
Når I flytter til Gelsted, bliver I en del af et aktivt lokalsamfund med gode fællesskaber, og den lille by er stort set vokset sammen med Herlufmagle, hvor også foreningslivet trives. I Gelsted kan der handles i den lokale Netto, mens små børn bliver passet i daginstitutionen Børnehjørnet, og trænger I til en skøn gåtur i grønne omgivelser, kan I sætte kurs mod Stenskoven, der ligger som nabo til byen. Som endnu et plus har I nem adgang til butikker og byliv, for I befinder jer kun ti minutter i bil fra hjertet af Næstved.
Hjemme på adressen ligger huset trygt og godt i rammerne af en fredelig bebyggelse, som fordeler sig over et lukket vænge. Midt i bebyggelsen finder I en parkeringsplads, og herfra er der få skridt til matriklen. Huset placerer sig privat og ugeneret for enden af den lille sti, hvor det ligger med naboer til kun den ene side.
Foran huset finder I en morgenterrasse og et praktisk udhus, mens I bagtil kan nyde sommerdagene på en overdækket træterrasse i den sydvestvendte have. Med et enderækkehus kan I desuden bevæge jer frit fra for- til baghaven uden at skulle igennem huset.
Herfra går turen indenfor til en bolig på 77 kvadratmeter med en optimal planløsning, der byder på gode, regulære rum og nul spildplads. En fin entré med skabsplads byder jer velkommen, og fra entréen kan I bl.a. tilgå det ene af husets to værelser, ligesom I har videre afsæt til et nydeligt badeværelse med brus, udluftningsvindue og vaskesøjle. Alt det bindes sammen af et åbent opholdsrum, hvor et stilrent køkken ligger ud i ét med stuen, så her kan samtalen flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofahygge.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering