Præstøvej 136, 4640 Faxe
Om ejendommen
CHARMERENDE EJENDOM TÆT PÅ NATUR, STRAND OG BY
Charme, sjæl og muligheder. Lyder det som opskriften på det perfekte boligkapitel? Så skal du slå til, når vi præsenterer en ældre, stemningsfuld ejendom, der trænger til en kærlig hånd. Huset omgives af skønne naturoplevelser som Præstø Fjord og dejlige strande, mens både hverdagens fornødenheder og pendlerforbindelser ind mod byen også let kan lokaliseres. Det er en oplagt chance for dig, der har hænderne skruet rigtigt på, og som drømmer om plads til at udfolde hobbyprojekterne på egen matrikel.
Fra de sprossede vinduer til den klassiske bindingsværksfacade fornemmer man, at dette er et hus, der trækker tråde mange år tilbage i tiden. Dermed får du en slags sjæl, man ikke kan genskabe, samtidig med at du kan sætte dit eget præg og istandsætte boligen. Stueplan består af en vinkelstue, som indrammer køkkenet. Etagen byder også på et badeværelse, og der er indgang via såvel et praktisk bryggers som en rummelig entré. På førstesalen venter blandt andet et stort værelse, og etagen inviterer ligeledes til, at du renoverer og opdaterer, som du ønsker.
Du får tilmed en god garage/værksted samt flere skure på grunden i samme charmerende stil som selve hjemmet. Der er også rig mulighed for både leg i haven og afslapning i rolige kroge, så du kan slå dig ned med en kaffe på en af terrasserne og følge med i, hvordan børnene boltrer sig på plænen. Løfter du blikket, vil du desuden opdage, hvordan markerne folder sig ud omkring den hyggelige matrikel.
Her er naturen ikke fjern, for du kan nemt sætte kurs mod skov, åbne omgivelser, kyst samt kulturoplevelser ved Præstø Fjord, ligesom indbydende strande står klar, når det varme vejr kalder på et dyp i bølgen blå. Udforsk også Faxe Kalkbrud lige i nærheden. Det tager nemlig kun cirka ti minutter at køre til Faxe eller Faxe Ladeplads, hvor du har indkøb, skoler, børnepasning mv. Efter omtrent en time bag rattet kan turen gå videre til København, og på den halve tid når du både Næstved og Vordingborg.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering