Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed til salg · Brønshøj · Sag 1920012223

Højenhald 8, 2. tv.

2700 Brønshøj · København Kommune

Del bolig

Kontantpris

3.495.000kr.

Ejerudgift 2.603 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal53 m²
Værelser2
Opført1934
EnergimærkeD
Ejerudgift/md.2.603 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE TOVÆRELSES MED DELEVENLIG PLANLØSNING

Er I på udkig efter en af byens eftertragtede toværelses lejligheder? Så lad boligjagten tage jer med til Brønshøj, nærmere bestemt til Bellahøj, hvor vi står klar med nøglerne til 53 kvadratmeter med masser af charme og en delevenlig planløsning.

I flytter ind på en hyggelig gade, hvor et grønt areal skaber fin afstand mellem de klassiske 30’er-ejendomme, og hvor vejtræer pryder gadebilledet. Her ligger lejligheden med god afstand til gaden, så I bor i ugenerede rammer, og dagslyset strømmer uforstyrret ind gennem de store dannebrogsvinduer, hvilket skaber en dejlig atmosfære i hjemmet.

Lejligheden er indrettet med både plankegulve, fyldningsdøre og stuklofter, der tilfører hjemmet en god portion charme, og I overtager samtidig en bolig, der er pæn og velholdt. Turen starter i entréen, som giver adgang til samtlige rum, der tæller bad, køkken, stue og soveværelse. Her får I bl.a. et nydeligt flisebadeværelse med brus, og I får et fint køkken, der er indrettet med gaskomfur og vaskemaskine. Dertil kommer et soveværelse, der vender ind mod fred og ro i gården, og til slut træder I ind i en dejlig stue, hvor I nemt finder plads til sofaen såvel som spisebordet.

Nede på gaden er der rig mulighed for at parkere både bilen og cyklen, men I kan også stille cyklen i den aflåste gård, som desuden giver jer et skønt uderum til sommerdagene. Gården er hyggelig, grøn og velanlagt, og her står havemøblerne klar i solen, så I kan oplagt rykke aftensmaden ned i det lune sommervejr.

Alt det tilsættes en god beliggenhed, der giver jer nem adgang til både bylivet, grønne områder og hverdagens gøremål. Der er kort gåafstand til bl.a. Degnemosen og Bellahøjparken, hvor I kan nyde flot udsigt over byens silhuetter, og med få skridt til Frederikssundsvej skal I heller ikke lede længe efter indkøb, takeaway og nærmeste busstoppested. Derudover vil cyklen hurtigt forbinde jer med alt fra Frederiksberg og Nordvest til diverse uddannelsesinstitutioner og resten af byen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering