Odinsgade 50L, 1., 7100 Vejle, 7100 Vejle
Om ejendommen
CENTRALT BELIGGENDE ANDELSBOLIG MED TAGTERRASSE
Man kan sagtens bo i centrum og stadig finde lys og luft nok til at trække vejret frit. Det er denne veludnyttede andelsbolig i en nydelig og centralt placeret ejendom i Vejle et oplagt eksempel på - med en tagterrasse, der gør al forskel, når solen skinner. Boligen er som skabt til solisten eller parret, der gerne vil bo midt i byens puls, uden at gå på kompromis med hverken rummelighed eller ro.
Kom indenfor i de 57 kvadratmeter, hvor hvert hjørne er skabt med omtanke. Entréen byder velkommen og leder videre til det pæne og rummelige badeværelse med separat bruseniche på højre hånd. Fortsætter I ligeud, åbner det lyse leverum sig med fine alrumsfornemmelser. Et tidløst køkken med rigeligt skabs- og skuffeplads glider over i den hyggelige stue, der let kan indrettes med såvel spise- som sofaplads, og her finder dagslyset sin vej ind. Endelig får I et regulært soveværelse med god plads til både sengen og garderobeskabet.
Zoomes der lidt ud, viser ejendommen sig fra sin bedste side. Den er velholdt og gedigen med gode parkeringsforhold bagved bygningen, og på svalegangen kan man sagtens forestille sig et lille cafésæt og en kop kaffe i eftermiddagssolen. Det er dog tagterrassen, der virkelig stjæler opmærksomheden. Her er der indrettet en dejlig oase med havemøbler og blomstrende krukker, og så nyder den tilmed godt af solen gennem hele dagen.
Den fine boligoplevelse tilsættes naturligvis en lige så fin beliggenhed. Her bor I midt i Vejles skønne centrum, hvor nabogaderne folder sig ud med lækre spisesteder, hyggelige barer og et rigt butiksliv. Samtidig er den centrale adresse ensbetydende med nem logistik: kun 300 meter til busstoppestedet, 350 meter til indkøb og 800 meter til Vejle Station. Ja, alt er ganske enkelt i gåafstand.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering