I FØRSTE RÆKKE TIL HAVNEN PÅ LANGELAND
Herhjemme åbner man døren direkte op til vandet og den maritime stemning ved Rudkøbing Skudehavn. Du skal nemlig forestille dig at bo i et af de hyggelige huse lige ud til havnen og alle de hyggelige både. Med adresse her i det sydfynske øhav bliver tilværelsen garanteret skøn.
De fine havnehuse ligger på stribe langs vandet i rolige og charmerende omgivelser, og du skal se nærmere på det lysegule hus på nummer 53. Boligen ligger på første sal, så du bliver behageligt hævet over gadeplan og får den bedst mulige udsigt og det bedst mulige lysindfald. Noget af det allerdejligste må dog være den sydvendte altan, der foruden den hensigtsmæssige placering i forhold til solens bane vender direkte mod havnelivet, vandet og den fine udsigt.
Fra altanen træder du ind til stuen, der ligger lyst med en flot loftshøjde på mere end fire meter. Det giver en lækker rumfornemmelse, og herfra træder du videre op på hemsen, der giver ekstra plads. Næste stop er køkkenet, der er funktionelt med opvaskemaskine, og så har du de to gode værelser, der ligger side om side og har franske altaner. Endnu engang er der fantastisk udsigt til det blå. Sidst, men ikke mindst, får du hele to badeværelser plus en bred entré med albuerum.
Rudkøbing emmer af en helt særlig stemning, og det er ikke bare her ved havnen, at atmosfæren mærkes. Stemningen er også at mærke i de små, snørklede gader, hvor gamle byhuse og brostensidyl ikke mærkeligt lokker mange besøgende til. Du kan tage på dagstur med færgen til Ærø eller Strynø, eller du kan blive her på øen, hvor smuk natur og dejlige strande findes i massevis. Lige her i byen skal du bo i gåafstand til den nærmeste Netto, og du kan nemt slentre rundt til butikslivet, spisestederne og alt det bedste i Rudkøbing.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Skudehavnen 53, 1., 5900 Rudkøbing
Pris: 1.695.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Skudehavnen 53, 1., 5900 Rudkøbing
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.