Jordkærvej 23, 8600 Silkeborg
Om ejendommen
Der er kræset for detaljen, udtrykket og æstetikken i denne helt nyopførte og 231 m2 store villa lige uden for Silkeborg. I skal se nærmere på et hjem, der på smagfuld og diskret vis emmer af eksklusivitet, og som er opført i de allerbedste materialer. Lige uden for døren venter naturen, for I får hele fire hektar jord med egen skov.
Det er Baks Arkitekter, der i samarbejde med sælger har sat stregerne til ejendommen, som nu pryder den store grund. Hver en detalje er gennemtænkt, og det er f.eks. heller ikke tilfældigt, hvordan villaen ind mod skoven, privatlivet og naturen åbnes op med sine store vinduespartier - sådan så ejendommen virker mere tilbagetrukket ud mod vejen. De lyse mursten, skifertaget og kobbertagrenderne peger på kvalitetsniveauet, og materialerne er da også valgt med henblik på, at huset har et langt liv foran sig. Der er en opvarmet dobbeltgarage i direkte forbindelse med to depotrum og husets bryggers, og så er der anlagt terrasser, så I både kan søge ud i bagende sol og ind i sval skygge.
Inden døre træder I ind til smukke bambusgulve forneden og pæne Hz-akustiklofter foroven. Vinduer fra gulv til loft lukker dagslyset og udsigten ind, og rundt på de mange m2 fornemmer man en tydelig rød tråd i materialerne og udtrykket. To værelser og et kontor ligger i husets ene ende, mens det store soveværelse med eget bad og walk-in ligger for sig selv i den anden ende. Dertil kommer stuen, køkken-alrummet, bryggerset og endnu et badeværelse. En fantastisk udsigt inviteres ind til Svane-køkkenet og spisebordet i alrummet, så skov, mark og natur kommer helt tæt på, og når den tidlige morgenkaffe nydes, kan I ofte spotte rådyret eller haren igennem vinduet. Vola lægger navn til messingarmaturet i køkkenet og på badeværelserne, og af andre lækre detaljer skal de flotte, store egetræsdøre, der strækker sig helt fra gulv til loft, også nævnes.
Ejendommen ligger helt ugenert, langt fra naboerne og tæt på naturen. Flere gode indkøbsmuligheder har I tilmed inden en radius af 2,5 km, og i Hvinningdal ligger skolen lidt over fem min. væk på cyklen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering