RYK FERIERNE UD I NATURSKØNNE OMGIVELSER VED VANDET
Der er fuglesang og bølgebrus på programmet, når I overtager nøglerne til dette unikke fritidshus ved Næsby Strand, for I rykker ferierne til naturskønne og rolige omgivelser få skridt fra vandkanten. Her vil hele familien nemt finde sig til rette, og de næste mange somre kan skrives ind i kalenderen allerede nu.
Vandet venter få minutters gang væk ad stisystemet, så det tager ikke lang tid, før I står med fødderne i sandet. Vil I se mere af kysten, hopper I på cyklerne og triller langs diget hele vejen til Albuen Strand - en børnevenlig perle, hvor man kan vandre ud til spidsen og lade stilheden synke ind. Vindeholme Vesterskov ligger ligeledes tæt på adressen til gå- og løbeture i den vilde natur, og har I brug for at gense bylivet en gang imellem, er der knap tyve minutters kørsel til Nakskov med kultur, shopping, spisesteder og supermarkeder.
Selve fritidshuset ligger på en rolig, blind vej og præsenterer sig på klassisk vis med mørk træfacade og hvide dør- og vinduesrammer. Grunden er ugeneret og primært anlagt med plæne, så der er god plads til løb, leg og vandkampe i sommervarmen. To skønne terrassemiljøer sørger desuden for, at I altid kan finde en solkrog i løbet af dagen. Som prikken over i’et får I et anneks med to værelser, hvor de overnattende gæster kan se sig hjemme.
Inden døre folder boligens 74 kvadratmeter sig ud med en velfungerende planløsning. Entréen tager imod, og herfra er der adgang til et brusebadeværelse på venstre hånd samt et opholdsrum mod højre, hvor det veludstyrede køkken ligger i åben forbindelse med stuen. Fra opholdsmiljøet kan I træde videre ud i udestuen, der strækker sæsonen i begge ender af sommeren. To gode værelser og et bryggers fuldender jeres kommende ferieoase.
Boligen er opvarmet med jordvarmeanlæg, som via varmepumpen sikre behagelige temparaturer uden for højsæsonen - En billig og yderst driftsikker løsning. Det er ligeledes samme anlæg som varmer vand og driver den vandbaserede gulvvarme.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Stubbegårdsparken 13, 4900 Nakskov
Pris: 1.200.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Stubbegårdsparken 13, 4900 Nakskov
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.