PÆNT OG OVERSKUELIGT ETPLANSHUS I TRYGGE OMGIVELSER
I den sydlige del af Næstved ligger Appenæs, hvor man bor trygt og godt tæt på vand og natur - og ikke langt fra bylivet. Netop her har vi nu fornøjelsen af at udbyde et pænt og velindrettet etplanshus, der råder over 100 overskuelige kvadratmeter.
Det kan være solisten, parret såvel som den lille familie, der her finder hjem, og det kan oplagt være det næste boligkapitel for seniorerne, der leder efter en bolig med færre kvadratmeter og mindre vedligeholdelse. Hjemmet fremstår velholdt, så det bliver nemt at gøre det til jeres eget.
Jeres nye hjem ligger i en fredelig bebyggelse, der folder sig ud over et lukket vænge, og huset har en god og tilbagetrukket placering, for en lang indkørsel skaber afstand til selve vejen. For enden får I jeres egen carport til bilen, og herfra er der få skridt til hoveddøren. I forlængelse af carporten finder I desuden et udhus med plads til opbevaring eller værksted.
Indendørs starter turen i entréen, som har videre afsæt til bl.a. et badeværelse med brus samt et bryggers med både skabsplads og vaskefaciliteter. Dertil kommer to gode værelser og ikke mindst et stort, åbent opholdsrum, hvor stuen og køkken-alrummet ligger ud i ét. Der er altså fokus på samværet, og her kan samtalen flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofahygge. Opholdsrummet fuldendes af store vinduespartier, der lukker lyset ind, mens en terrassedør viser vej ud i jeres dejlige, ugenerede have med både en solterrasse og en overdækket terrasse.
Fra det lukkede vænge er der kort vej til bussen, der er indkøb kun 1,5 kilometer fra adressen, og på få minutter kan I køre til centrum af Næstved med det hyggelige gågadeliv. Med base i Appenæs er I også tæt på naturen, for der er ikke langt til grønne områder og åbne marker, og bydelen ligger dér, hvor Susåen munder ud i fjorden.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
12:30-13:00 søndag 02 august
Pærevænget 23B, 4700 Næstved
Pris: 1.150.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Pærevænget 23B, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.