LANDLIG EJENDOM MED STORT STUEHUS OG SOL I HAVEN
Slå jer ned i den lille landsby Lov, hvor I er garanteret landlig idyl i ordets bedste forstand. Dette er et hjem for jer, der drømmer om at have naturen helt tæt på, og hvor der er plads til at brede armene såvel inde i hjemmet som ude i den dejlige have. Et sted, hvor I kan nyde livet på landet helt uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder.
Ejendommen byder på et hyggeligt stuehus, en god udbygning og hele 2.578 kvm grund, hvor børnene kan boltre sig på plænen, bygge huler, spille fodbold eller gå på opdagelse blandt havens mange grønne kroge. Haven breder sig på begge sider af huset, så I kan følge solens bane, mens udsigten over de åbne marker minder jer om, hvorfor livet på landet har en helt særlig charme. Foruden selve haven giver udbygningen med garage/værksted gode muligheder for hobby eller ekstra opbevaring.
Inden døre folder boligen sig ud med hele 297 velindrettede kvm fordelt på to etager. Entré og gangareal leder videre gennem stueplanet, hvor et badeværelse ligger praktisk placeret, inden køkken og spisestue åbner sig mod hinanden. Herfra fortsætter samværet ind i opholdsstuen, hvor familien kan samles efter en dejlig dag i haven. Etagen rummer desuden to værelser og endnu et stort opholdsareal, der eventuelt kan indrettes som legerum, atelier eller en ekstra tv-stue. På førstesalen binder et stort alrum etagen sammen og leder videre forbi to gode værelser og et badeværelse.
I får hjemme i landsbyen Lov - omtrent ti kilometer fra Næstved - og her strækker markerne sig til alle sider, ud mod Sønderskov og Dybsø Fjord. I Lov er der stadion og børnehus, og på ti minutter i cykelsadlen når I Mogenstrup med skole, sportshal, supermarked og mere endnu. I bil tager det desuden kun ti minutter at trille ind til Næstved, mens Storkøbenhavn nås på en times tid.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Landevejen 10, 4700 Næstved
Pris: 1.695.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Landevejen 10, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.