LANDLIG IDYL MED PLADS TIL DRØMME OG DYREHOLD
Mellem Esbjerg og Ribe venter jer landlig idyl i et nedlagt landbrug. I skal se nærmere på noget nær uendelige muligheder, for her får I plads til at skabe præcis det liv på landet, I drømmer om. Stuehuset fremstår charmerende udefra med et stort potentiale indeni, og udbygningerne åbner døren til alt fra hobbyprojekter og dyrehold til erhverv eller udlejning.
Ejendommen ligger seks kilometer fra Bramming, så hverdagens gøremål er altid indenfor rækkevidde, og bussen stopper endda lige ved huset. Omgivelserne er præget af ro med naturen som nærmeste nabo. Samtidig ligger Vadehavet inden for kort afstand med et enestående dyreliv, østerssafari og store naturoplevelser året rundt, og Esbjerg nås desuden på under en halv time i bil, ligesom Ribe frister med sine smukke gader og kulturscene.
Hjemme på adressen breder mere end 7.000 kvadratmeter grund sig omkring ejendommen, og allerede ved ankomsten mødes I af flotte rhododendronbuske og en enormt flot blodbøg. Uanset hvor på grunden I opholder jer, er udsigten præget af åbne marker, vide horisonter og store trækroner. Her er plads til både leg, køkkenhave, dyrehold og lange sommeraftener under åben himmel.
Stuehuset fordeler sig over to etager. I stueetagen finder I et lyst køkken med plads til et stort spisebord, tre gode værelser, et badeværelse med både kar og brus samt et praktisk bryggers. På førstesalen venter yderligere to værelser og husets mest stemningsfulde rum - en stor stue med loft til kip, synlige bjælker og charmerende gulve, som skaber en helt særlig atmosfære. Kan I se for jer, hvordan I får personliggjort jer frem til jeres drømmehjem?
Endelig et par ord om udbygningerne, som man kan tilgå både udefra og via bryggerset. De rummer samlet set mere end 600 kvadratmeter med blandt andet hestebokse, staldafsnit, disponible rum og værksted. Mulighederne spænder fra dyrehold og hobbyaktiviteter til opbevaring, lager eller noget helt femte. Hertil kommer den store lade bag huset på 268 kvadratmeter, hvor der er plads til maskiner, værksted eller helt andre projekter, som kræver ekstra albuerum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Stratvej 8, 6740 Bramming
Pris: 895.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Stratvej 8, 6740 Bramming
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.