ETPLANSHUS MED SKOV I BAGHAVEN OG BYEN TÆT PÅ
Med en god planløsning, værelser nok til børnefamilien, en solrig have samt et grønt fællesområde og skovbryn uden for døren er scenen sat for en tilværelse, der emmer af natur og hverdagsidyl. Området byder på alle dagligdagens fornødenheder, og I er heller ikke længere væk fra Aarhus C, end at I nemt kan tage bussen eller cyklen dertil.
Vi starter med indretningen, hvor 141 indbydende kvadratmeter fordeles over ét plan. Her får I fem værelser, og to af dem samles i en afdeling for sig med egen indgang - fx oplagt til familiens store børn eller som en privat, rolig forældrezone med plads til soveværelse og hjemmekontor. Der er også et badeværelse, en entré og et bryggers, hvor I ligeledes kan bevæge jer indenfor, mens et åbent opholdsrum fuldender boligen. Stuen og køkkenet flyder sammen, og der er dermed gode betingelser for at samle alle familiens aktiviteter inden for samme rammer.
Stuen og den separate afdeling lukker direkte op til den sydvestvendte terrasse, hvor I får solskin i rigelige mængder. Denne bliver hurtigt omdrejningspunkt for hyggelige stunder og afslapning under åben himmel. Terrasserne fortsætter rundt om huset og forlænges af en hyggelig have, ligesom der er et grønt fællesareal, som inviterer til, at I kan slå jer ned ved bord-bænke-sæt, mens børnene udfordrer hinanden i fodbold. Ved ankomst leder en indkørsel op til en carport, der ligger i forbindelse til en garage.
I ender ikke mindst boligjagten godt på en blind vej, hvor I har let adgang til alt, hvad man kan ønske sig. Til fods eller på cykel finder I både skoler, børnepasning, indkøbsmuligheder og flere busforbindelser, der har kursen sat direkte mod byen. Ellers kan I også trille ind til Aarhus C, så står der café-, kultur- og restaurantbesøg på dagsordenen, er I hurtigt på farten. Nærstuderer I derimod de hjemlige rammer, er der ligeledes et skovområde helt tæt på, når det i stedet er naturen, der hiver i jer.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Søren Lofts Vej 7, 8260 Viby J
Pris: 4.349.000 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Søren Lofts Vej 7, 8260 Viby J
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.