Kongensgade 32, 1. tv., 6700 Esbjerg
Om ejendommen
EKSKLUSIV TOTALRENOVERET LEJLIGHED MED SYDVENDT TAGTERRASSE OG EGEN PARKERING MIDT I ESBJERG
På Kongensgade midt i Esbjerg centrum, to minutter fra torvet finder I denne gennemrenoverede og stilrene herskabslejlighed - et skønt hjem til par, eller den lille familie.
Når I bor her, har I alt, hvad byen har at byde på indenfor få minutters gang.
Udover en fantastisk beliggenhed får I også faciliteter, som egen p-plads, vandhane med kogende vand, gulvvarme i alle rum, Genvex ventilationssystem, og en 25 m2 sydvendt tagterrasse med tilhørende skur, samt et opbevaringsrum i kælderen.
Allerede ved første indtryk fornemmes den eksklusive atmosfære med flotte sildebensgulve, elegante vægpaneler, højt til loftet og et imponerende lysindfald fra de store vinduespartier.
Hjertet i boligen er det åbne køkken-alrum og stueområde. Her er det oplagt at samles med venner og familie, før en god middag i byen.
Det smukke Kvik køkken fremstår stilrent, men også praktisk med store arbejdsflader. Der er Siemens hårde hvidevarer og et fantastisk samspil med opholdsmiljøet.
Lejligheden rummer desuden et lækkert badeværelse udført i moderne materialer, med stor bruseniche, samt to gode værelser med en rolig og eksklusiv hotelstemning.
En særlig kvalitet ved boligen er den skønne sydvendte tagterrasse, hvor solen kan nydes ugeneret i store dele af dagen.
Her får man et privat uderum midt i byen – perfekt til både afslapning og hyggelige sommeraftener.
Derudover medfølger egen parkeringsplads inklusiv i prisen, hvilket er en sjælden og særdeles attraktiv detalje i centrum af Esbjerg.
Her kan I bo med alle byens muligheder lige udenfor døren, og samtidig få en god nattesøvn, da begge værelser vender mod den rolige baggård.
En bolig til køberen, der ønsker noget helt særligt – med kompromisløs kvalitet, moderne komfort og én af Esbjergs bedste centrale beliggenheder.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering