ARKITEKTTEGNET VILLA MED STOR, PRIVAT HAVE TÆT PÅ DYREHAVEN OG ØRESUND
Beliggende for enden af en rolig, børnevenlig og lukket vej står et af Holger Tangaa Hansens værker: En arkitekttegnet villa, hvor de flotte omgivelser fortsætter ud i den store, parklignende have og de naturskønne områder, der indrammer adressen. Her får I masser af plads til familielivet, mulighed for at sætte jeres eget præg samt en uovertruffen solrig grund - helt privat og ingen trafikstøj fra de omkring liggende veje.
Hele 223 boligkvadratmeter i ét plan fordeles på bedste vis inden døre. Huset er som skræddersyet til, at både store og små kan finde sig til rette, da I får intet mindre end to badeværelser og 4 soveværelser og 2 store stuer.
Dertil kommer at huset er indrettet med separate børne-, forældre- eller teenageafdelinger, idet der i hver ende er et badeværelse og to værelser. Huset sørger også for et gæstetoilet, køkken, bryggers og entré med trappe til kælderen.
Centralt i huset breder de to store stuer sig som nogle indbydende samlingspunkter i hverdagen, hvor kæmpe vinduespartier inviterer havens grønne farver indenfor. Sidst fuldender køkkenet boligens indre rammer. Fra stuerne er der udgang til enten haven eller atriumgården.
Ejendommen råder ligeledes over en 49 kvadratmeter kælder med vinrum og værksted samt plads til opbevaring. Udenfor er der carport på begge sider af ejendommen samt et skur.
Dejligt, roligt ophold kan også nydes i den hyggelige, vindstille og solrige atriumgård, hvor I kan sidde uforstyrret under åben himmel.
Adressen emmer af hverdagsidyl, for mens skoler og daginstitutioner nås i kort cykelafstand, venter naturen rundt om hvert et hjørne. Her har I Dyrehavens kæmpe, grønne arealer og skovområder lige ved hånden samt kun en smuttur ud til skønne Bellevue Strand. Samtidig folder Ordrupvej sig ud med indkøbsmuligheder, og til fods finder I også S-toget og kystbanen på Klampenborg Station, der hurtigt og nemt forbinder jer direkte med indre København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Borgmester Jørgensens Vej 12, 2930 Klampenborg
Pris: 18.500.000 kr.
| Kontakt Sebastian Kirchhoff: 42417686
Borgmester Jørgensens Vej 12, 2930 Klampenborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.