Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus til salg · Melby · Sag 1920011461

Kragesvej 1

3370 Melby · Halsnæs Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.725.000kr.

Ejerudgift 1.733 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeSommerhus
Boligareal52 m²
Grund1.209 m²
Værelser3
Opført1971
Ejerudgift/md.1.733 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE A-HUS TIL ROLIGE WEEKENDER OG FERIEAFSLAPNING

På Kragesvej 1 tæt på Melby, Liseleje Strand og Hyllingebjerg finder I dette charmerende fritidshus i et dejligt sommerhusområde. Her er det ikke svært at få sommerhusstemningen helt ind under huden med et klassisk A-formet hus, loft til kip med vindue i kippen og træbeklædte vægge. Velkommen til første kig indenfor!

I har at gøre med 52 aldeles hyggelige kvadratmeter, som fordeler sig på et ganske luftigt køkken-alrum, to værelser og et badeværelse. Huset er sådan set til at flytte direkte ind i, og I vil uden tvivl blive taget med storm af den hyggelige atmosfære, som stuen tilbyder. Lofterne lægger sig beskyttende og hyggeligt om jer, og samtidig er der indtænkt ovenlys til stuen, så den charmerende 70’er-stil møder et moderne pift med direkte kig op i trækroner og videre stor, blå himmel. De åbne opholdsarealer tømrer familie, venner eller parret sammen, hvor kokkens umage resultater kan nydes indenfor på en fugtig dag eller udenfor på den sydvendte terrasse. Værelserne er ganske indbydende med samme behagelige loft til kip som resten af huset, og fra det ene kan I tilmed gå direkte ud og mærke det bløde græs under fødderne. Badeværelset rundet de indre arealer meget fint af med hvidmalet træbeklædning og brus for enden – alt sammen med den helt rette, stemningsfulde flise under jer.

Haven inviterer til leg og timevis af varme stunder under himlen. Her er gode græsarealer til boldjungløren, de hyggelige kroge til jordbærkagen og rigtig god plads til solvognene med et tilhørende bord til bogen og vinglasset. Her kan I nyde ferien eller den forlængede weekend ugeneret – også fra den solrige terrasse, der forbinder ude- og indearealer meget fint. Terrassen åbner sig mod en storslået udsigt mod horisonten, hvor blikket kan vandre frit hen over trætoppe og langt ud i det fjerne. Grunden afrundes af gode disponible rum i forlængelse af en carport samt et skur til de praktiske remedier.

Den hyggelige flække, I bliver en del af, er omgivet af marker og salig ro. Langt skal I dog ikke for at nå lidt liv i hyggelige, historiske Frederiksværk, hvor vandet langsomt flyder gennem bymidten; måske vil I opleve byen via kano, hvor I kan sejle gennem kanalerne ud til Arresø eller ud til Roskilde Fjord, eller måske vil I gå på opdagelse langs de gamle gader med tilsvarende kulturrige bygninger.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering