Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus til salg · Ebeltoft · Sag 1920010754

Svalevej 4

8400 Ebeltoft · Syddjurs Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.445.000kr.

Ejerudgift 1.467 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeSommerhus
Boligareal70 m²
Grund1.200 m²
Værelser5
Opført/ombygget1969/2009
Ejerudgift/md.1.467 kr.

Om ejendommen

DEJLIGT FRITIDSHUS PÅ KANTEN AF NATIONALPARKEN

Lige nord for Stubbe Sø ligger det dejlige sommerhusområde Fuglslev, som udgør den perfekte kulisse for jeres fremtidige feriedage. Her kan I blive de lykkelige ejere af et hyggeligt og opdateret fritidshus, der ligger fredeligt på en lukket vej.

Som det allerførste kan I glæde jer over beliggenheden i et roligt og naturskønt område lige på grænsen til Nationalpark Mols Bjerge. Skovene omkring jer lægger op til lange gåture, og I kan sætte kurs mod alt fra Stubbe Sø til de små, hyggelige landsbyer rundt om i landskabet. Andre oplagte udflugtsmål tæller blandt andet Jernhatten, Ree Park, Glatved Strand, Djurs Sommerland og naturligvis Ebeltoft, der folder sig ud med brostensbelagte stræder, butikker, købstadscharme, spisesteder og hyggeligt havneliv.

Hjemme på adressen ånder alt fred og idyl. I bydes velkommen af et klassisk træhus med sortmalet facade og hvide vinduesrammer, mens en carport med ladeinstallation giver plads til elbilen, som efter et hvil er klar til næste tur. Huset ligger på en 1.200 kvadratmeter stor grund, så der er dejligt med luft omkring jer og rigelig plads til udelivet i den solrige have. I får to skønne, nybyggede træterrasser, hvoraf den ene ligger helt ugeneret og hurtigt bliver et foretrukket sted til både morgenkaffe og grillhygge. Her kan I også nyde wellness i det nyinstallerede vildmarksbad, som ligger godt afskærmet fra både naboer og vejen.

Huset byder på 70 veludnyttede kvadratmeter, der bærer præg af flere opdateringer. Her er blandt andet sørget for ekstra komfort i form af vaskesøjle på badeværelset og opvaskemaskine i køkkenet. I får et badeværelse med brus samt et åbent opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue samles omkring brændeovnen. Huset rummer derudover tre gode værelser. Prikken over i’et er udestuen, hvor I kan tage forskud på foråret og forlænge sommeren.

Huset har gennem de seneste mange år været benyttet til komfortabel helårsbeboelse, og her er derfor gode muligheder for at nyde fritidshuset på alle årstider, hvad enten det gælder sommerferien eller jul og nytår i de idylliske omgivelser. Solvarme, pillebrændeovn koblet til centralvarmen og vildmarksbadet bidrager til komforten og gør huset attraktivt som feriebolig året rundt.

Haven er nem at holde og byder samtidig på et fint udvalg af bærbuske samt frugt- og nøddetræer.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering