Plantegning Zoom
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

MODERNE RÆKKEHUS I DEN GRØNNE BYDEL GARTNERBYEN

Del bolig

Kun fem minutter på cykel fra hjertet af Odense ankommer I til den nye grønne bydel Gartnerbyen, hvor vi står klar med nøglerne til et lyst, moderne og velindrettet rækkehus. Det er en lykkelig ende på boligjagten for jer, der drømmer om hus og mere plads, men som ikke vil vinke farvel til bylivet.
Gartnerbyen er skudt op med moderne arkitektur, der fordeler sig over lukkede veje mellem stisystemer og grønne byrum. I jeres bebyggelse får I en privat parkeringsplads, og herfra leder en lukket sti jer trygt mod matriklen. I bydes allerførst velkommen af en fin forhave, hvor I kan indrette en lille hyggekrog, ligesom I får plads til alt det praktiske i et tilhørende udhus.

De gode oplevelser fortsætter på den anden side af hoveddøren, hvor I bliver mødt af et stilrent hjem med en god planløsning. Boligen byder på 102 kvadratmeter med en fin opdeling mellem samvær og privatliv. I kan altså trække jer tilbage på førstesalen, hvor I foruden et pænt badeværelse finder tre regulære værelser. Huset er desuden opført i to fulde plan, så der er tale om en rummelig førstesal uden skråvægge og spildplads. Prikken over i’et er et walk-in-closet i forlængelse af det ene værelse.

I stueetagen får I plads til at samles, for her ligger køkkenet med fri forbindelse til spisepladsen, der smelter sammen med stuen; samtalen kan altså flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofahygge. Etagen afrundes med både en entré med skabsplads, et depotrum og et gæstetoilet med vaskefaciliteter.

Alt det tilsættes den eftertragtede adresse i Gartnerbyen - en by i byen. Herfra kan I gå rundt til både daginstitutioner, indkøb, letbanen, sportsfaciliteter og meget andet, og hopper I på cyklen, kan I få minutter senere ankomme til Banegården eller de inderste gader i stemningsfulde Odense. I får således en tryg base i et familievenligt kvarter, men der er ikke langt til næste cafébesøg.
Duftrankevej 114B, 5200 Odense V
Pris: 2.895.000 kr. | Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Duftrankevej 114B, 5200 Odense V
Pris:
2.895.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Type:
Rækkehus
Boligareal:
102
Kælderareal:
0
Grund:
83
Værelser:
4
Energimærke:
A2015
Bygget/ombygget:
2020
Ejerudgift pr. md.
2.053 kr.
Nicklas Elnegaard - Brikk Ejendomermægler - Odense - Langeland

Nicklas Elnegaard

Salgs- og Vurderingsspecialist ne@brikk.dk +45 30205317

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus