Plantegning Zoom

FREDELIGE OMGIVELSER OG ÆGTE FERIESTEMNING VED LAMMEFJORDEN


Del bolig


Hvis feriedrømmen handler om fredelige omgivelser, grønne kig og tid til at trække vejret helt ned i maven, så er dette fritidshus et oplagt valg. Det sortmalede træhus ligger på en stor, ugeneret naturgrund på hele 2.303 kvadratmeter med masser af plads til afslapning, leg og lange sommerdage. Her bor I i rolige omgivelser tæt på Lammefjorden og samtidig under 20 minutter fra Holbæk.

I ankommer ad en lukket grusvej, hvor gamle træer og tætte buske skaber en stemning af at bo midt i skoven. Her ligger fritidshuset fredeligt placeret på den store naturgrund, der åbner sig som en lysning mellem det grønne.

Børnene kan spille bold og lege gemmeleg mellem træerne, mens de voksne læner sig tilbage med en bog i solen eller samles til lange middage under åben himmel. Rundt om huset fordeler flere terrasseområder sig, både med og uden overdække, så der altid er mulighed for at finde en lun solkrog eller et køligt sted i skyggen. To udhuse giver desuden god plads til opbevaring af havemøbler, cykler og haveredskaber.

Inden døre fortsætter den hyggelige stemning i et velindrettet fritidshus, der tilgodeser både samvær og privatliv. En entré med opbevaringsplads byder velkommen og giver adgang til et badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter, inden boligen åbner sig op i det store alrum. Her smelter køkken og stue naturligt sammen i lyse rammer med brændeovnen som samlingspunkt for hyggelige aftener og lange middage i godt selskab.

Fra opholdsrummet leder en fordelingsgang videre til en mere privat afdeling med to gode værelser, et ekstra toilet og egen indgang. En indretning, der giver plads til både familieliv, gæster og rolige stunder hver for sig.

Området fuldender sommerhusoplevelsen med smuk natur i alle retninger. Flere strande langs Lammefjordens fine bredder inviterer til badeture og gåture ved vandet, mens de naturskønne omgivelser indbyder til både cykel- og vandreture. Indkøb klares nemt i Grevinge Brugs, ligeledes er der ikke langt til Asnæs centret, og på små 20 minutter kan I stå midt i Holbæks hyggelige gader med caféer, restauranter og shoppingmuligheder.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Blåmejsevej 2, 4571 Grevinge
Pris: 1.095.000 kr. | Kontakt Finn Jensen: 28692223
Blåmejsevej 2, 4571 Grevinge
Pris:
1.095.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Type:
Sommerhus
Boligareal:
89
Grund:
2303
Værelser:
3
Energimærke:
Bygget/ombygget:
1969/2001
Ejerudgift pr. md.
1.398 kr.

Finn Jensen

Ledende Salgs- og Vurdingsspecialist fj@brikk.dk +45 28692223

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus