Tranevænget 30, 4760 Vordingborg
Om ejendommen
solgt! STORT FRITIDSHUS TÆT PÅ VANDET
Ved Tranevænget lige ud til Avnø Fjord bydes I på en tilværelse, der er lige dele naturrig og afslappet, og det er her, I nu skal flytte feriemøblerne ind på en velanlagt grund med flere gode udeområder. Fritidshuset egner sig med andre ord til jer, som hverken vil gå ned på kvadratmeter, beliggenhed eller solrige timer i ferien.
Til grundens 1.201 kvadratmeter hører flere små terrasser, så sommerens sol skinner ned på jer hele dagen. Fra huset kan I se ud til haven, der giver god plads til udendørsaktiviteter og ophold, og fra haven er der videre udsigt til den blå himmel og de grønne trætoppe - og det er også her, at prikken over i’et forkæler jer, nemlig jeres helt egen swimmingpool. Ejendommen byder også på et udhus og et skur, hvor førstnævnte kan bruges til gæster eller opbevaring, og sidstnævnte kan benyttes til værksted eller hobbyprojekter. Udearealet afrundes med en carport til bilen.
Indenfor er fritidshuset charmerende indrettet med opholds- og spisestue i én stor, åben forbindelse, der også har et hyggeligt køkken med alt i hårde hvidevarer, og hvor det naturlige lys udefra omringer jer, hvor end I står henne. Her er pille ovn centralt placeret i stuen som et naturligt samlingspunkt, og det bidrager til en atmosfære, der inviterer til hyggelige stunder og nærvær med familien eller vennerne. Ligeledes får I en privat værelsesafdeling med to værelser og et godt badeværelse. Til at fuldende den gode fornemmelse inden døre får I et ekstra værelse og et bryggers.
I finder jer let til rette i ferien på en dejlig adresse, hvor naturen byder sig til fra alle sider. Udover de omkringliggende åbne vidder skal I ikke langt for at se mere til naturen, hvor Avnø Fjords rolige vand inviterer til en frisk dukkert eller en dag på stranden, og Knudsskov ligger i belejlig afstand fra jeres nye feriebase. Efter en dag ude i det blå kan I købe ind til aftensmaden i det lokale supermarked fem til ti minutter væk i bil, eller I kan køre til Vordingborg og opleve kultur- og handelslivet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering