HYGGELIGT SOMMERHUS MED GÅAFSTAND TIL FJORDEN
Det tager kun 50 minutter at køre fra det inderste København til dette populære sommerhusområde ved Isefjorden, og på den korte tid skiftes storbylivet ud med fred, ro og feriestemning. Her kan I nu overtage et hyggeligt fritidshus med klassisk charme og gåafstand til fjorden.
Huset ligger tilbagetrukket på en 808 kvadratmeter stor grund, der også giver plads til en carport, et værksted og et anneks, som I med kærlige hænder kan forvandle til en dejlig base for jeres overnattende gæster. Rundt om i den grønne have kan I følge solen, og I kan indrette jer med alt fra en lækker træterrasse til højbede og bålplads, for det gode udeliv er i fokus, når I er i sommerhus.
Turen går indenfor i rammerne af et hus på 66 kvadratmeter, der er godt udnyttet. Der kan indrettes flere fine sovepladser på de to værelser, hvoraf det ene har en køjeseng, der vil være et hit blandt de yngste familiemedlemmer. Dertil kommer et toilet, mens bruseren findes under overdække udendørs.
Husets vigtigste rum er de indbydende opholdsrum, hvor I får god plads til at samles. Køkkenet, som er indrettet med opvaskemaskine, har frit udsyn over spisepladsen, og brændeovnen spreder varme fra sin plads midt i rummet. Herfra er der direkte forbindelse til stuen, hvor lyset strømmer uforstyrret ind gennem de mange vinduer i den fine karnap. Rummene prydes desuden af plankegulve, der tilfører huset charme, og lofterne er ført til kip, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse.
I finder jeres nye fristed i rammerne af en stille og rolig vej i et sommerhusområde, hvor naturen spiller hovedrollen. Der er gåafstand til vandet, hvor I kan bade, fiske og nyde lange gåture; og I kan også snøre vandrestøvlerne for at begive jer ud på Fjordstien, der løber hele vejen rundt om Hornsherred. I kan ligeledes gå til den smukke natur i Ejby Ådal med de mange flotte udsigtspunkter, og når I skal handle, kan I sætte kurs mod enten Ejby eller Kirke Hyllinge.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bøgevang 6, 4070 Kirke Hyllinge
Pris: 1.195.000 kr.
| Kontakt Frida Jensen: 30140141
Bøgevang 6, 4070 Kirke Hyllinge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.