Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Rækkehus med ejerlejlighedsstatus til salg · Gadstrup · Sag 1920011091

Jernbanestien 4E

4621 Gadstrup · Roskilde Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.495.000kr.

Ejerudgift 2.452 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeRækkehus med ejerlejlighedsstatus
Boligareal37 m²
Værelser1
Opført1974
EnergimærkeF
Ejerudgift/md.2.452 kr.

Om ejendommen

NEMT OG VELINDRETTET ENDERÆKKEHUS TÆT PÅ STATIONEN

Toget gør det nemt at finde vej til din nye adresse, for her overtager du et velindrettet enderækkehus lige om hjørnet fra Gadstrup Station. Boligen byder på 37 overskuelige kvadratmeter i ét plan, og udenfor venter en solrig, sydvendt have, der giver ekstra plads i sommerhalvåret.

Når du stiger af toget, kan du dreje ned ad Jernbanestien, som fører dig direkte til din hoveddør. Huset ligger som det sidste på en lukket vej, og som enderækkehus får du kun nabo til den ene side. Samtidig bor du i gåafstand til både byens pizzeria og Brugsen, hvor de daglige indkøb nemt kan klares. Gadstrup byder desuden på et aktivt foreningsliv og mange arbejdspladser i det nærliggende industriområde, mens de gode togforbindelser gør det nemt at komme til både Roskilde og Køge.

Ved boligen er der mulighed for at parkere bilen i forlængelse af huset. Placeringen som enderækkehus betyder samtidig, at du nemt kan bevæge dig direkte om i baghaven uden at skulle gennem boligen. Her venter et hyggeligt og solrigt uderum, hvor den sydvendte placering giver gode muligheder for at nyde solen på fliseterrassen. Haven er, ligesom huset, overskuelig i størrelsen og nem at holde.

Indenfor bliver du mødt af en entré med plads til overtøj og sko. Herfra er der adgang til badeværelset med brus, mens køkkenet ligger på modsatte side. Køkkenet er udstyret med hårde hvidevarer og ligger i åben forbindelse med stuen, så boligens kvadratmeter udnyttes godt. Der er desuden udført isolering under gulvet og monteret nyere gulv, som giver boligen et opdateret udtryk.

Stuen fungerer som boligens naturlige opholdsrum med plads til både seng, spisebord og en hyggelig siddeplads. Når vejret tillader det, kan døren åbnes mod haven, så terrassen og det grønne uderum bliver en naturlig forlængelse af boligen.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering