Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Mern · Sag 1920010653

Drosselbakken 14, 4735 Mern

4735 Mern · Vordingborg Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal76 m²
Grund1.228 m²
Værelser4
Opført/ombygget2007/2013

Om ejendommen

SOLGT! LYST OG INDBYDENDE FRITIDSHUS PÅ STOR GRUND

Drømmer I om et fristed, hvor dagene glider lidt langsommere, og hvor der er plads til både ro og oplevelser? Dette lyse og indbydende fritidshus ligger på en stor grund, der indbyder til leg i græsset og lange, rolige dage i solen. Her får I naturen helt tæt på i Sydsjællands smukke omgivelser og samtidig kort afstand til populære udflugtsmål, når ferien kalder på små eventyr.

Det fine, sortmalede træhus troner centralt på den store, grønne grund, der står som et blankt lærred for jeres idéer. Her kan I indrette med legestativ og trampolin, drivhus og køkkenhave eller det hele på én gang. Et godt værksted giver plads til kreative projekter, mens skuret sørger for praktisk opbevaring af både havegrej og havespil. Rundt om huset finder I flere skønne terrassemiljøer, så I kan altid finde en plads i solen eller i skyggen, og den hyggelige udestue lader ude og inde smelte naturligt sammen.

Indenfor fordeler kvadratmeterne sig over to gode værelser, et badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter samt et indbydende opholdsrum, hvor loftet åbner sig til kip og skaber en let og luftig stemning. Her flyder samtalerne naturligt fra køkkenet til spisebordet og videre over i det bløde sofahjørne foran det store vinduesparti med kig til haven. Der er desuden tænkt i fleksible løsninger med plads til en ekstra soveplads eller en hyggelig legekrog i skunken.

Alt dette placerer sig for enden af en lukket vej i et fredeligt sommerhusområde lige ned til Kindvig Lystbådehavn og Stege Bugt. Her er I omgivet af smuk natur og ro, mens indkøb nemt klares i Mern blot fem kilometer væk. Samtidig befinder I jer i smørhullet mellem Vordingborg og den hyggelige købstad Præstø, hvor maritim stemning, caféer og små specialbutikker sætter rammen om udflugterne. Området indbyder til lange gåture, frisk luft og en dukkert i bølgen, og tager I turen over Dronning Alexandrines Bro, åbner Møn sig med noget af Danmarks smukkeste natur.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering