LYS LEJLIGHED MED GOD KÆLDER TIL
Her, i en rolig lomme af byen, gemmer der sig en bolig, der føles som et lille åndehul midt i det hele. En opdateret lejlighed på 95 m2, hvor rummene flyder naturligt sammen, og hvor hverdagen får lov til at folde sig ud nær alle storbyens glæder.
Entréen byder dig velkommen uden omsvøb og åbner direkte op til leverummet, hvor stue og spisestue smelter ubesværet sammen, adskilt af køkkenet, som en naturlig samlingsplads. Køkkenet kommer med alt i hårde hvidevarer, mens der kan indrettes henholdsvis med bløde sofaer i den ene ende og spisebordet i den anden. Hertil kommer et godt soveværelse, som vender ud mod det rolige gårdmiljø. Fra leverummet kan du ligeledes tage turen ned i den yderst anvendelige kælder, hvor du finder toilet, et pænt badeværelse med separat bruseniche og udluftningsvindue samt et disponibelt rum, der oplagt kan indrettes som hjemmekontor, kreativt rum eller noget helt tredje.
Fra soveværelset kan du åbne døren direkte ud til sol og sommer på din helt egen terrasse - og den vender mod syd, så du kan trække ud i det fri med morgenkaffen eller middagen. Det hele omkranset af et dejligt gårdmiljø, hvor du kan læne dig tilbage i havemøblerne, invitere vennerne over eller blot nyde, at cyklen altid har en god plads.
Du bosætter dig i et roligt hjørne af Amager, der er rigt på gode gåture: Både helt lokalt, ligesom du kan sætte kurs mod grønne vidder ved Amager Fælled i den ene retning, eller trille en tur på cyklen til sand og vand ved Amager Strandpark i den anden. Ja, naturen behøver du ikke at gå ned på, men ej heller det summende bymiljø, der folder sig ud lige i nærheden. De daglige indkøb klares i Rema 1000 få skridt fra adressen, mens du også hurtigt når Amagerbrogade, hvor butikker, caféer og spisesteder folder sig ud i stribevis. Herfra er der gode busforbindelser til resten af byen - eller du kan hoppe på cyklen og tage turen ind til Indre By på omtrent tyve minutter. I finder også både Femøren og Amager Strand Metro st. i nærheden af jeres nye hjem.
Som bonus kan det nævnes at der også er mulighed for opladning af elbil, da der ligger tankstation med elladere for enden af vejen.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
13:40-14:00 søndag 19 april
Kongovej 6, st.., 2300 København S
Pris: 5.495.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Kongovej 6, st.., 2300 København S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.