Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Karrebæksminde · Sag 1920010864

Krageholmsvej 14

4736 Karrebæksminde · Næstved Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal70 m²
Grund701 m²
Værelser3
Opført2002

Om ejendommen

SOLGT! FERIEIDYL MIDT I ENØS ENESTÅENDE NATUR

Allerede på vej over Græshoppebroen sænker tempoet sig markant. Landskabet åbner sig, fuglene kredser over jer, og vandet glitrer på begge sider som en stille påmindelse om, at her er I landet et sted, hvor hverdagen må vente. Det er naturligvis på Enø, at feriefornemmelserne nu kan folde sig ud i et lyst og indbydende fritidshus med en solrig have som dejligt omdrejningspunkt.

På Enø er der nok at tage sig til for feriegæster i alle aldre. I kan gå på opdagelse i det åbne landskab, der breder sig mod Enø Overdrev, tage et slag minigolf på den hyggelige bane eller I kan hoppe i bølgen blå, bygge sandslotte, slå smut og solebade ved stranden. I kan ligeledes trille videre på cyklen til indkøb i Enø By, ligesom I fortsætter over broen til Karrebæksminde, hvor caféer, isvafler og endnu mere liv langs vandet venter. Ja, feriestemningen er selvsagt helt intakt her på skønne Enø.

Foretrækker I at trække stikket på egen matriklen, har I også alle muligheder for at gøre netop det. Midt på den 701 m2 store grund finder I det flotte fritidshus fra 2002, der præsenterer sig på klassisk vis med sort facade og hvide vinduesrammer. Rundt om huset hører græsplæne sig til, og her er der dømt sjov og afslapning for børn og voksne. I kan følge dagens lys fra morgenkaffen i det fri til de sidste gyldne stråler på den sydvendte, delvist overdækkede træterrasse, mens et disponibelt rum og et brændeskur sørger for alt det praktiske.

Indenfor skal I se nærmere på 70 veldisponerede m2, hvor loft til kip og et skønt lysindfald sikrer en let og luftig stemning. Entréen åbner op mod et disponibelt rum til den ene side, mens der til den anden side venter to gode værelser og et pænt badeværelse med vaskefaciliteter. Hjemmets hjerte folder sig ud i det lyse og lækre leverum, hvor køkken, alrum og stue forenes i ét, så I kan være sammen på tværs af aktiviteter: hvad end der kokkereres, spilles spil eller slappes af foran brændeovnen, der knitrer og samler jer, når aftenen falder på.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering