VELHOLDT FAMILIEVILLA I ROLIGE RAMMER
Kun få minutters kørsel fra Langeskov ligger Birkende, hvor I kan rykke tilværelsen ind i naturskønne og rolige omgivelser. Her får I et velfungerende lokalsamfund med fællesskab og forsamlingshus, samtidig med at alle hverdagens fornødenheder er tæt på i Langeskov med daginstitutioner, skole, indkøb, togstation og nem adgang til motorvejen. Derudover går der skolebus fra området til blandt andet Langeskov, Marslev og Nymarkskolen, og ca. 1 km fra boligen kører en bus i timen mellem Odense og Nyborg. Med togstationen kun ca. 3 km væk er pendlerlivet også nemt, og beliggenheden bliver kun mere attraktiv med både det nye OUH og Novo Nordisks kommende afdeling i Odense.
Udendørs mødes I af en klassisk og velholdt 70’er-villa med flisebelagt indkørsel, garage og en solrig have med græsplæne, hyggelige opholdszoner, to sydvendte terrasser – hvoraf den ene er overdækket – samt drivhus og skur. Boligen er løbende opdateret og har blandt andet nyere trelagsvinduer.
Indenfor venter 134 m² med en fleksibel planløsning. Entréen åbner op til to værelser, gæstetoilet og brusebadeværelse, mens køkken og stue er samlet i ét lyst og åbent opholdsrum. Køkkenet fremstår med hvide, grebsfrie fronter, køkkenø og alle hårde hvidevarer. Fra stuen er der udgang til den store udestue, som forlænger sæsonen og skaber en skøn forbindelse til haven.
Hertil kommer bryggers med egen indgang, endnu et værelse samt et mindre ekstra rum, der egner sig godt til kontor eller opbevaring. Planløsningen giver desuden gode muligheder for tilpasning, da det nuværende soveværelse oprindeligt er to børneværelser, som nemt kan genetableres, mens den nuværende systue er husets oprindelige soveværelse.
Hans Tausensgade 59, 5550 Langeskov
Pris: 1.649.000 kr.
| Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Hans Tausensgade 59, 5550 Langeskov
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.