EN EJENDOM MED MASSER AF PLADS TÆT PÅ SKOV OG BY
Lys, luft og landlige fornemmelser hersker på adressen. Omgivet af grønne arealer, fem minutters gåtur fra skoven og lige uden for Vipperød udbydes nu en villa, der rummer hele 233 kvadratmeter og giver mulighed for et skønt udeliv på den 1.772 kvadratmeter store grund.
Husets hjerte er køkken-alrummet, hvor I kan indrette et spiseområde, ligesom køkkenet byder på masser af god opbevaring. Leverummet forbindes via franske dobbeltdøre med stuen, der også inviterer til samvær med familien, og fra begge rum træder I direkte ud til haven. De mange kvadratmeter folder sig ligeledes ud over fire værelser, hvor to ligger på førstesalen sammen med en stor repos, der kan indrettes med lidt af hvert, og det ene værelse er desuden forsynet med eget walk-in. Stueplan danner derudover ramme om et badeværelse, en entré og et bryggers, der udgør en indgang til boligen og kan rumme vaske- og tørrefaciliteter.
Hjemme på matriklen er der en dejlig udsigt over landskabets åbne, grønne vidder, der grænser op til den hyggelige grund. Her er der perfekte betingelser for alt fra køkkenhaver og drivhus til fodboldmål, gyngestativ, afslapning på terrasserne og en masse kroge, hvor I kan læne jer tilbage i solen eller skyggen. Der er også en privat, overdækket terrasse samt god plads til at parkere bilerne ved ejendommen. En stor dobbeltgarage samt flere udhuse står tillige til jeres rådighed, hvad enten I drømmer om værksted, ekstra opbevaring eller noget helt tredje.
Ejendommen ligger for sig selv med grønt til alle sider. Der er blot 350 meter til Fruerskov, hvor I kan nyde rekreative gåture, lufte hunden på hundelegepladsen og booke en shelterplads, når sommernætterne skal tilbringes i det fri. Endnu tættere på kan hesteentusiasten bevæge sig mod rideskolen, og resten af hverdagens fornødenheder venter i Vipperød, som nås i kort cykelafstand. Byen tilbyder både daginstitution, skole, et godt foreningsliv og idrætsaktiviteter. Fra Vipperød Station er der desuden fem minutters rejsetid med toget til Holbæk, der også kan lokaliseres ni kilometer fra adressen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Asmindrupvej 98, 4390 Vipperød
Pris: 3.795.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Asmindrupvej 98, 4390 Vipperød
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.